Vibbers blog: oktober 2009

Lidt forsinket kommer her lidt om min tur ud i den københavnske Kulturnat.

Fredag før efterårsferien er som bekendt Kulturnat i København, og selv om det i år var 17. gang, så har jeg ikke prøvet det før. Faktisk opdagede jeg først for alvor, at der var Kulturnat, da jeg for tre år siden blev ansat på Zoologisk Museum, som altid har mange aktiviteter til Kulturnatten og efterårsferien.

At det blev til noget i år, var sådan set også et tilfælde. Min far og den ene af mine fastre synger i Skt. Petri Kirkes kor, de skulle synge i anledning af Kulturnatten, og havde spurgt om jeg ville komme og høre det. Det ville jeg gerne, og med tanke på alle de gange de har overværet mine koncerter, var der vist tale om absolut rimelig "pay back" :-)

Da jeg nu skulle anskaffe et Kulturpas for at komme ind til koncerten, spurgte jeg min papmor, om hun ville med. Hun havde egentlig tænkt sig at "pjække", for som hun sagde, så var hun fast gæst ved korets koncerter, men når nu jeg ville med rundt i byen, var hun frisk.

Vi mødtes foran Christiansborg Slotskirke, som jeg således også fik set. Kirken er meget smuk, men også meget mindre, end jeg havde forventet. Den ser meget større ud på fjernsyn ;-)

Christiansborg Slotskirke set udefra.

Kirkerummet.

Vi havde i forvejen talt om at se Højesteret, som ligger lige ved siden af, men køen var lang, og vi skulle jo nå koncerten kl. 20 i Skt. Petri, så vi fortsatte.

Min papmor er rutineret Kulturnat-gænger, og hun havde tidligere år været på besøg i forskellige af ministerierne, og da jeg for nogle uger siden fik udpeget, at Kulturministeriet lå lige ved kanalen i det gamle Assistenshus, lå det lige for at kigge ind. På vej fra køen ved Højesteret til Kulturministeriet passerede vi Thorvaldsens Museum, som jeg faktisk aldrig har været på. Det drønede vi så lige igennem, så nu har jeg været der, men jeg tror nu nok, jeg vil gå derind en anden dag og se lidt nærmere på tingene.
Det er jo lidt pudsigt, at jeg har set alverdens ting ude i verden, bl.a. Thorvaldsens skulptur i Peterskirken i Rom, men hans museum, som ligger 3-4 km fra mit hjem, nej, der har jeg ikke været...

Thorvaldsens Museum.

I Kulturministeriet var der ret mange mennesker, eller rettere der var mange mennesker i den del, hvor ministerens kontor ligger, så vi nøjedes med at stikke hovedet indenfor i den smukke gamle bygning (hvor der absolut ikke mangler penge til vedligeholdelsen), inden vi fortsatte mod Københavns Byret og Fængsel, som også holdt åben i aftenens anledning.

Køen til Fængslet var alen lang, så det opgav vi hurtigt. Til gengæld var det nemt at komme ind i byretten, så det gjorde vi, og fik foruden et lille foredrag om bygningen og rettens virke set selve retssalene. Så vidt jeg husker, har både min farmor og farfar arbejdet i Københavns Byret, og det vil sikkert glæde dem, at vi var der forbi.

Byretten.

Tidspunktet for koncerten var nu så tæt på, at vi skulle finde hen til Skt. Petri kirke i Nørregade, men ikke tæt nok på til, at vi kunne gå lige ind og sætte os. Derfor tænkte vi, at vi ville se gravkapellerne bag kirken, hvor der var rundvisning med lommelygte. Desværre var der ikke flere billetter til rundvisningen kl. 19.30, så vi hentede i stedet billetter til turen kl. 20.30.
Hvad skulle vi så fordrive ventetiden med? Universitetets hovedbygning ligger lige overfor kirken, og selv om jeg har været der ifm. mit arbejde, tænkte jeg, at det var et besøg værd. Vi gik derfor over og så festsalen og fik en kop te i Munkekælderen, hvor jeg spottede, at det var Universitetets historiker, der skulle vise rundt. Han er fantastisk spændende at høre på, så ham synes jeg ikke, min papmor skulle snydes for. Vi aftalte derfor, at jeg skulle gå til koncert, mens hun gik på rundvisning, og så kunne vi mødes bagefter.

Skt. Petri Kirke.

Koncerten varede kun 20 min., men var rigtig god. Jeg kan godt forstå, at min far gerne kører de mange kilometer for at synge i det kor. Jeg er jo orkesterkvinde med stort O, og er normalt ikke meget for korsang, især ikke fordi mange amatørkor sætter niveauet lidt højere, end deres stemmer kan følge med. Desuden er der tit mangel på herrestemmer, og de to ting tilsammen resulterer ofte i, at det bliver lidt af en skrige-koncert, og at det sjældent balancerer, men det var der ikke tale om her - tværtimod.
Min far sagde ganske vist efter koncerten, at der havde været enkelte svipsere, men det var ikke noget, publikum kunne høre. Jeg kunne i hvert fald ikke. Koncerten var velbesøgt, alle bænke var besat, og der blev hentet klapstole ind, ligesom mange stod op bagest i kirkerummet.

Turen i gravkapellerne var også en spændende oplevelse. I hold af ca. 20 blev man vist rundt, samtidig med at historien om den tyske kirke og menighed blev fortalt, krydret med historiske anekdoter om gravene.

Et af gravmælerne.

Efter turen i kirken mødtes jeg igen med min papmor, der også var meget begejstret for universitetshistorikeren (han ER en god fortæller), og vi gik tilbage til fængslet på Nytorv for at se, om køen til Fængslet var blevet mindre. Det var den ikke, så vi fortsatte tilbage til Slotsholmen.

Min papmor har set Folketinget flere gange, men hun fulgte tålmodigt med, da jeg nu havde sat mig i hovedet, at jeg egentlig gerne ville se Folkestyrets højborg. På vejen gik vi ind i Skt. Jørgens Gård, og sørme om ikke køen til Højesteret var skrumpet betragteligt. Det benyttede vi os af, og i løbet af et kvarters tid, var vi indenfor til rundvisning. Det var bestemt også interessant, og det var sjovt at høre både om Højesterets funktion og historie, samt bygningens fortid som stald til Christiansborg.

Højesterets 1. afdeling.

Mig i et af værelserne.

Højesterets bibliotek, hvor det afsløres, at bygningen har været stald med krybbe til hestene.

Det var blevet ret sent på aftenen, og dermed lidt nemmere at komme ind og rundt. Vi fortsatte til Ridebanen og De Kgl. Stalde, som netop var genindviet efter omfattende restaurering. Kravene til stalde og dyrevelfærd er høje, og det havde været nødvendigt med en renovering. Resultatet var blevet flot, og som bygningskvinde kunne jeg jo ikke lade være med at tænke på, hvor store udfordringer det må give, at skulle føre en gammel bygning fra 1700-tallet op til en standard, der kan godkendes af veterinærmyndighederne i 2009.

Efter besøget på i staldene gik vi over til Folketinget, og også her måtte jeg konstatere, at fjernsynsbilleder snyder. Jeg har kun set folketingssalen i tv, og den er altså heller ikke helt så stor i virkeligheden. Men sjovt var det at se det live.

Folketingssalen.

Vandrehallen.

Vi gik rundt på gangene, så flere politikere, udvalgsværelser, Grundlovene, Landstingssalen, Snapstinget og den kendte Vandrehal og store trappe. Igen var meget af det noget, jeg har set på tv, og igen var det sjovt at se det i virkeligheden.

Klokken var nu blevet sent, og vi var ved at være brugt op, men syntes også vi havde fået meget for vores 85 kr., som Kulturpasset koster. Det var en rigtig hyggelig og spændende aften, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i byens kulturtilbud på denne måde.

Billederne i dette blogindlæg er dels nogle, min papmor har taget, og dels nogle jeg har fundet på hjemmesider fra Wikimedia, Skt. Petri Kirke, Folketinget, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Thorvaldsens Museum.

For et stykke tid siden læste jeg, at Skov- og Naturstyrelsen havde indrettet lege-træningspladser til hunde i hundeskove forskellige steder i landet. Tættest på Amager var den i Ølstykke, og jeg og min veninde Hanne, der har en ruhåret gravhund ved navn Chica, besluttede, at det var noget, vi og hundene skulle se nærmere på. Vores første aftale gik i vasken pga. regn, men i dag kom vi afsted.

Skoven var nærmere et stykke indhegnet beplantning og ikke ret stor, til gengæld var indhegningen et plus, når man som jeg har en hund, der gerne selv går på opdagelse. Vejret var rigtig fint, noget lunere end de sidste par dage, og det havde fået mange mennesker og hunde til at gå i "skoven". Pluto var derfor mere optaget af andre hunde og dufte end af de forskellige lege-trænepladser, men pyt med det formålet med turen var at få en god dag.

Hanne og jeg havde taget frokost med, og på trods af at vores madpakker, kage og te tiltrak adskillige hunde, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag.