Surt show makker!!!

På en skala fra 1 til 10 er jeg ca. 1.000.000 i bitterhed! :-(((((((((((((((((((((((((((((((((((

Dimser og dingenoter i rigt mål.

Jeg ville gerne have en skænk til div. arvestykker, vaser, skåle og andet man ikke lige bruger til hverdag. Jeg fandt også en skænk, jeg gerne ville have, som jeg syntes var fed og havde den stil, jeg gerne ville have. Efter en tur i Bolia og kigge på den irl, blev den bestilt og jeg gik glad og ventede. Den er det eneste rigtige møbel, jeg har købt til mit nye hjem, og jeg glædede mig over at have fundet lige det rigtige at sætte spareskillingerne i.

Onsdag oprandt dagen, hvor jeg kunne hente min skænk i Glostrup, og med nedlagt bagsæde og en enkelt pakke helt oppe i forruden gik det hjemad i Sølvpilen, utroligt hvad den bil kan rumme. Hjemme fik jeg bakset de 4 kasser ind, og var glad, da jeg først bagefter opdagede, at de tilsammen vejede 118 kg.

Klar til start.

Tålmodighed er ikke min stærke side, så hvorfor vente på at nogen kan komme og hjælpe en? Nej, jeg gik bare igang, selv om jeg godt nok syntes, det var noget af et projekt, jeg havde kastet mig ud i. I flg. Bolias hjemmeside skulle der bruges 5 timer på at samle skidtet, brugsanvisningen var på 33 punkter, og jeg havde jo tid nok, så det var bare at starte fra en ende af og betragte det som et oversized Lego-projekt.

Pluto syntes, det var vældig hyggeligt, at hans tæpper sådan var bredt udover stuegulvet.

Man hævder sin ret til tæppet ved at gnave ben på det.

Det gik overraskende nemt, selv om jeg ikke var overvældet over kvaliteten. Det var svært at få dyvler og skruer til at passe, men det løser sig som regel med den slags møbler. Da jeg måtte stoppe projektet onsdag eftermiddag pga. orkester, var jeg ca. halvvejs, og egentlig godt tilfreds med mig selv om min indsats. Jeg syntes godt nok, selve skelettet virkede lidt skævt, men regnede med, det ville rette sig, når kaloris kom op på højkant. Snydt igen!

Torsdag formiddag fortsatte jeg ufortrødent, samlede soklen, ja, okay den drillede lidt, men det lykkedes, og skulle til at lægge den på skelettet af skænken, da jeg måtte konstatere, at det her VAR altså helt skævt i mere end en forstand. Hm! Tænke... Måle... Jo, den var god nok, over 1 cm til forskel fra en side af en hylde til en anden. Grumle, grumle... :-(

Kaos!

Mere kaos.

Jeg har samlet mange ting i mit liv, og jeg mener selv, jeg er ret god til det. Og lige præcis den her type samling med dyvler, skruer og skruelåse er ret nem at gå til, og kan så at sige ikke gøres forkert, så hvad nu? Jeg valgte at ringe til Bolias kundeservice, og høre hvad de ville sige til deres forsvar.

Som sagt så gjort, jeg ringede op.

Her kan man så småt fornemme skævheden, men jeg troede på det tidspunkt, at det ville rette sig, når siderne kom på.

Ja, det lød jo ikke godt, men det var desværre ikke første gang, de hørte om den slags oplevelser. De ville hente den og så ville jeg få pengene retur.

Øh... jo, men nu vill jeg jo gerne have lige præcis den model. Om jeg ikke kunne få en ny?

Desværre nej, den var udgået af produktion, fordi den var så svær at samle.

Stuen onsdag eftermiddag.

Jeg synes faktisk ikke, den var svær at samle, omstændigt ja, men svært nej. Den var bare så upræcist lavet, at det var håbløst at få til at ende godt.

Det kunne den flinke dame godt sætte sig ind i, og som sagt var jeg ikke den eneste, der havde stået med problemet. De kunne hente den onsdag aften, og så ville jeg få pengene retur, og så beklagede hun selvfølgelig ulejligheden.

Hm! Kan jeg så kun sige. Jeg havde glædet mig SÅ meget til at få min stue til at ligne noget, man rent faktisk kan bo i og invitere gæster til middag i. Nu har jeg så i stedet spildt sammenlagt en feriedag på projektet, og er ca. lige vidt. ØV!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

På plus-siden er dog, at der ikke var noget brok hos Bolia, som man ellers kunne have forventet.

Klar til start torsdag formiddag.

Den oprindelige plan med at fotografere projektet var at dokumentere min heroiske indsats, når nu det hele stod færdigt, og roen havde sænket sig over det lille hjem. Nu kan billederne i stedet tjene som illustration af det kaos, der pt. hersker.

Og her stoppede projektet så. Skævheden er især udtalt i højre side.

Tilbage er at rydde op og gøre rent...

Fik jeg nævnt, at det pisser ned og er hundekoldt???

Fra blå til grå

Min mors blå sofa har nu fået et gråt betræk og er blevet til min grå sofa!

Min mors sofa var fin at sidde i, passende i størrelse og kan i en snæver vending bruges som gæsteseng, jeg var bare ikke særlig vild med farven... Min moster er imidlertid vældig dygtig til at sy, og som et led i en størrel byttehandel, har hun syet et fint gråt betræk til sofaen. Stoffet er en slags fake ruskind, og fordi det er tykt, ligger det rigtig pænt, også når man har siddet i sofaen. Armlænene voldte lidt problemer, men resultatet blev godt.

De grå puder fandt jeg billigt i Ikea, og de gule er et levn fra min første lejlighed.

Ikea - Love to hate You!

I mandags var jeg i Ikea! Og ja, det har taget mig et par dage at komme mig over trængslerne...

Jeg er ikke rigtig fan af i Ikea, jeg synes, der er for meget skrammel, for mange skrigende børn, og for mange mennesker. Bevars, de sidste to ting kan man undgå ved enten at komme tidligt eller sent på dagen, men kvaliteten af Ikeas møbler svarer til prisen. Det var fint, da jeg lige var flyttet hjemmefra, og senere da jeg var på SU, men jeg må indrømme, at mit liv med Ikea er forbi. Jeg gider det simpelthen ikke længere...
Ikea er til gengæld rigtig dygtige til opbevaring, rammer, kurve, gardiner og den slags, og da jeg manglede disse ting i rigt mål, var der ingen vej udenom.

Ikea Taastrup reklamerede med "Grand Opening" i anledning af, at de var "næsten færdige" med deres ombygning. Øh jo, skal vi sige godt begyndt er halvt fuldendt??? Eftersom jeg ikke skulle have møbler, var jeg kun i stueetagens dimse-dut-afd., og den var da i hvert fald ikke hverken ombygget eller færdig. Ej heller halvfærdig. Ventilationsanlægget var vist heller ikke åbnet endnu, der var i hvert fald meget varmt og luftfugtigheden var tårnhøj.

For at lokke kunder til fik man i dagens anledning 15% rabat på alt (alene det, og det faktum at vi er midt i sommerferien, burde få normale mennesker til at holde sig væk). Men da jeg som sagt skulle have en hel del ting, valgte jeg at finde den store tålmodighed frem og udstå lidelserne, og resultatet var ca. 425 kr. sparet. Det er også penge, og værre var det heller ikke.
Man kan uden at overdrive sige, at der var mange, rigtig, rigtig, mange mennesker, køerne var lange, p-pladsen fyldt osv., men det var dog til at komme frem. Heldigvis er man jo lokal kendt, og jeg kørte derfor bagom gennem industrikvarteret, i istedet for at holde i kø for at komme ud på Hveens Boulevard sammen med alle de andre. 2 timer efter jeg satte bilen, var jeg ude igen. En del af tingene er ikke i brug endnu, men nogle af rammerne, danner nu ramme om min entré.

Det var egentlig ikke hensigten, men tilfældet ville, at rejser blev temaet, og det er jo meget passende, da enhver rejse begynder med at man går ud af hoveddøren :-)