Endnu en koncert i regnvejr...

Søndag d. 24. maj var der for 30. gang Copenhagen Marathon, og Sjællands Politiorkester skulle traditionen tro spille på Trianglen. Hvor mange gange orkestret har medvirket i Marathon-underholdningen, ved jeg ikke, men vi har været med alle de 11 år, jeg har spillet der.

Marathon arrangementet er ret langt ift. vores normale koncerter, vi starter kl. 10, når de første løbere passerer, så holder vi en pause på knap en time, mens løberne er ude på ruten, og så spiller vi yderligere 2½-3 timer, mens de i et mere spredt felt passerer Trianglen for 2. gang efter ca. 35 km. Så det er også lidt af et Marathon for os.

Da jeg af erfaring vidste, at jeg næppe gad løbe ugens sidste tur, når jeg kom hjem efter 4 timer på Trianglen, overvandt jeg mig selv og stod op kl. 7 for at nå at løbe inden. Det blev til en dejlig tur i morgensolen nede ved stranden, og efterfølgende cyklede jeg til Østerbro - også i solskin. Koncertens første tre kvarter var vejret fint, men så...

I den første pause begyndte til at smådryppe, og drypperiet blev til regn, som fortsatte, mens vi sad i bilerne og spiste frokost og drak kaffe. I modsætning til sidste lørdag, hvor vi skulle ligne de øvrige landsstævne-musikere, kunne vi i dag iføre os vores regntøj, som nu endelig fik premiere. Så på med regntøjet og ud i regnen og spille for de mange løbere. Det var vådt og småkoldt! Men selvfølgelig hyggeligere og knap så ubehageligt som at skulle løbe 42 km i våde sko og vådt tøj.

Koncerten gik efter omstændighederne godt, og de muntre kommentarer var der mange af, men efter en times tid var det ligesom ikke sjovt længere. Vi holdt dog ud, til klokken var næsten 14, og de sidste løbere kom forbi. Da koncerten sluttede, var det selvfølgelig holdt op med at regne, så min cykeltur hjem foregik i tørvejr. Til gengæld måtte noder, cornet, uniform, taske m.m. til tørre, da jeg kom hjem.

Jeg har ikke nogen billeder fra i dag, men her er to fra 2007, hvor det hele foregik i solskin.

Handywoman slår til igen

I dag har jeg været handywoman. Først hos min mor og bagefter hos min moster og onkel. Jeg overvejede ellers at sætte mig ned med hænderne i skødet, for mit held må helt sikkert være brugt for denne uge.

Mandag morgen var jeg måske en lille smule træt oven på Landsstævne-weekenden, jeg fik i hvert fald smækket mig ude, da jeg skulle ud og lufte Pluto. Det var ikke sååå skægt at stå der med morgenhår, og hvad jeg nu tilfældigt havde kastet på af tøj, og uden nøgler. Af uvisse årsager havde jeg taget min tlf. med, så jeg skyndte mig at ringe til Britt, for at høre om hun var kørt. Det ville hun have været, men hun havde ferie og var hjemme. Heldige mig! I dag var jeg så igen heldig, idet jeg tabte mine bilnøgler i en rist, da jeg parkede på Fisketorvet. Heldigvis havde jeg min værktøjskasse i bilen, så det var forholdsvis nemt at bøje et stykke ledning til en krog og fiske nøglerne op. Igen - heldige mig :-)

Min tur til Fisketorvet skyldtes, at jeg godt kunne tænke mig en ny sommertaske. Eller rettere EN sommertaske, for de tasker, jeg har, er alle vinter/helårsmodeller. Fredag var jeg i Rødovre Centrum med min gode veninde Mette, og her fandt jeg endelig en taske, jeg syntes om. Desværre var alle modeller i det design kæmpe store, og eftersom den skal bruges, når jeg skal på arbejde, ikke på weekendtur, syntes jeg ikke, nogen af dem var noget. Jeg var nu alligevel lidt opsat på at få en ny taske, og tænkte at det da ikke kunne være rigtigt, at de kun fandtes i store størrelser, så jeg søgte hjælp hos min gode ven Google, og vupti - der var selvfølgelig en mindre model. Den skulle jeg så lige have lokaliseret, og det viste sig, at Neye på Fisketorvet havde en enkelt tilbage, derfor turen til Fisketorvet og dermed de tabte bilnøgler.

Da der ikke er yderligere billeder fra min dag, er her et billede af min nye taske.

Efter turen til Fisketorvet kørte jeg ud til min mor for at gennemgå hendes hus for vedligeholdelsesprojekter. Min mor har altid været vandt til, at min morfar og før ham min far sørgede for, at huset var tip-top. Nu 6 år efter min morfars død, og 10 år efter han ikke længere kunne male og lign., trænger huset til at blive kigget på, og når bygningsvedligehold nu er det, jeg kan, var det jo nærliggende at gå i gang med. Det viste sig efter et par timers kiggen og skriven ned, at huset faktisk er i god stand, især taget i betragtning at det et typehus fra 1971, som ikke er bygget af højkvalitets materialer. Tilbage er nu kun at få lavet en to-do liste og gå i gang med de mange småopgaver. Sjovt nok flest til elektrikeren ;-) Jeg var vist ikke overdrevent flittig, da jeg boede hjemme.

Næste stop på min handywoman-tur var hos min moster og onkel, som jeg havde lovet at hænge en lampe op for. Vi havde aftalt det for længe siden, og nu havde min onkel så været i Bauhaus og købe en lampe, ganske vist en udstillingsmodel, men det skulle jo ikke betyde noget - NOT!

Selve lampen var simpel nok, et konsol, lampens bund og en top i glas. Jeg fik den gamle lampe (en lækker 70'er model i plastik) ned, og begyndte at sætte den nye op. Det var bare som om, at tingene ikke helt passede sammen: Hvis man satte konsollet op, som anvist, kunne man ikke samle selve lampen, hvis der skulle være en pære i, og det skulle der jo gerne. Efter lidt moslen med lampen nåede vi til den konklusion, at de forskellige dele næppe var "født" sammen, ligesom der helt sikkert manglede en gummipakning til at tætne med, men den har de selvfølgelig heller ikke skulle bruge Bauhaus' udstilling. Nu skal der jo mere til at slå mig ud, og det lykkedes da også at få det hele samlet ved hjælp af et par små tricks.

Desværre var der bare ikke meget lys-i-lygten-lille-mor. Hmm... hva' nu?

Lampen ned igen og måle, jo, der var strøm på. Mystisk... I mellemtiden havde min moster lavet kaffe, så over en kop kaffe begyndte jeg at skille dyret ad, og bedst som jeg var ved at splitte det hele ad til atomer, opdagede jeg en lille dims på selve lampen. Nåååhr! Den havde indbygget luxmåler, så den først tænder, når det bliver mørkt. Det forklarede så også det stykke tape, jeg til at starte med, uden at tænke nærmere over det, havde krattet af. Det har selvfølgelig siddet der, for at lampen kunne tænde i Bauhaus' udstilling. Så blev man så klog.

Desværre lykkedes det mig under lampe-projektet at få en metalgrat fra en skrue ind i spidsen af min pegefinger - AV. Det tog 20 minutter at "operere" den ud, da jeg kom hjem.

Således op-lyst kørte jeg hjem igen, og resten af dagen bliver noget med en kande te, sofa og Kommisær Barnaby i fjerneren. Der er langt imellem, der er noget, jeg for alvor gider se i tv, men Barbaby synes jeg er ok. En intelligent krmi som man er nødt til at følge med i fra start til slut, og hvor man ikke gætter, hvem morderen er efter 20 minutter.

Landsstævne

Så fik vi holdt Landsstævne for Politiorkestre og kor 2009. 14 måneders planlægning skulle stå sin prøve, da vi mødtes i løbet af fredagen. Efter at have afleveret Pluto i "pasningsordningen" kørte jeg mod Trællerupskolen i smukt solskin, spændt og fuld af forventninger til week-enden. Nogle af de øvrige orkestermedlemmer havde været i gang siden kl. 8 om morgenen med at modtage senge fra Beredskabet, klargøre hallen og ikke mindst fadølsanlægget ;-)
Da vi fik lov at komme ind på skolen, havde vi et par timer til at rydde klasselokalerne, inden orkestre og kor begyndte at ankomme. Jeg skulle være guide for Randers og Horsens Politiorkestre, der pga. frafald var slået sammen til et orkester.
Randers ankom som de første, og de var både søde og rare at være sammen med. Ca. 20 minutter efter jeg havde vist dem deres overnatningsrum, "skulle de lige spørge om noget" aka "vi skal da have en lille en" - og så var stemningen ligesom sat. Lidt senere dukkede Horsens op, ligesom de andre orkestre og kor nåede til Trællerup, og kl. 16 var vi klar til officiel åbning og orkesterprøve.
Vores præsident Henning Thiesen holdt åbningstalen, og så var vi i gang. Den efterfølgende orkesterprøve gik, som den plejer, dvs. inkl. trut og båt de forkerte steder, snak og afhentning af drikkevarer i skøn forvirring.

Efter orkesterprøven var der traditionen tro gryde-rusk-om-biks a la Beredskabsforbundet, og ligeså traditionelt var pastaerne lidt udkogte, men det smagte fint. Efter maden stod den på spil-for-hinanden, så det gjorde vi, og resten af aftenen stod i festens tegn til ud på de små timer.

Lørdag morgen var det fine solskin desværre væk, og afløst af grå skyer, kulde og spredte regndråber. Heldigvis tog jeg min trøje med, for det skulle vise sig at blive en kold og våd dag. Først skulle jeg med Randers-Horsens Politiorkester til Taastrup, hvor de skulle spille koncert, og nu var det blevet til regulær silende regn. Øv! Men på trods af vejret, de få tilskuere, og at de var et sammensat orkester, spillede Randers-Horsens Politiorkester en fin koncert.

Efter koncerten i Taastrup skulle vi tilbage til Roskilde og spise frokost, inden marchturen gennem byen og fælleskoncerten i Folkeparken. På vejen tilbage til Roskilde passerede vi den store rundkørsel ved Roskildevej/Hveens Boulevard, og her fik jeg ufrivilligt givet de fire jyske piger, jeg kørte med, deres livs chok: De havde aldrig kørt igennem en lysreguleret rundkørsel, og var helt ved siden af sig selv, da vi endda skulle svinge til venstre. Men det lykkedes i fin stil.

Tilbage i Roskilde fik vi frokost, og stillede op til marchtur på Stændertorvet. Her holdt Roskildes borgmester en kort tale for os, inden turen gik over Stændertorvet og videre ad Algade. I regnvejr! Allerede efter opstilling og tale var vi godt på vej til at blive gennemblødt, så der var kun en vej, og det var fremad.

Marchturen sluttede i Folkeparken, hvor vi valgte at aflyse fælleskoncerten, dels fordi der ikke var nogle publikummer, og dels fordi trommer, fløjter og saxofoner ikke kan tåle vand. Herefter gik turen tilbage til Trællerup, hvor vi fik tørt tøj på - min uniform var gennemblødt, og jeg var våd og kold helt ind til skindet.

Men nu skal der jo mere til at slå en musiker ud, så vi fik skiftet tøj og bemandet baren, og så fortsatte festen ellers. Kl. 19 var der festmiddag, og endnu en gang blev det sent (eller nærmest tidligt), før vi var færdige med at feste, danse, synge og spille.
Efter et par timers søvn stod vi op igen, og tilbage var så morgenmad, farvel og på gensyn i Randers i 2011 - og nå ja, "kun" oprydningen. Det gik dog ret hurtigt, og kl. 12 kunne vi sige tak for kampen til hinanden og køre hver til sit, for mit vedkomne til hunde-hentning og et par timer på sofaen.

Hvis man ser bort fra enkelte små kiks, gik det over al forventning. Vi fik megen ros fra vores gæster, og alt i alt klappede alt som det skulle. Måske med undtagelse af vejret...

Så er det snart Landsstævne-tid...

Så er det snart Landsstævne-tid, og med Landsstævne menes ikke noget med gymnastikopvisning, sunde sjæle i sunde legemer og den slags, men Landsstævne for Politiorkestre og kor. Der i alt 8 orkestre og 3 kor i Danmark, og hvert andet år mødes man til stævne, hvor der spilles og synges sammen, hver for sig og for hinanden.
I år er Sjællands Politiorkester værter, og stævnet holdes i og omkring Roskilde. Planlægningen har stået på i over et år, vi har siddet i forskellige arbejdsgrupper og tilsammen fået planlagt hele stævnet for de 150 deltagere, der ankommer fredag eftermiddag, og skal spille, spise, drikke, sove og feste, inden de drager hjem igen på søndag. Jeg er spændt på, om det hele klapper, men jeg tror det.

Programmet kan ses på http://www.sj-politiorkester.dk/, under Landsstævne 2009. Spillestederne for orkestre og kors egne koncerter findes under Kalender. Her er et par billeder fra sidste gang vi var til Landsstævne, det var i Århus i maj 2007:

Nu med blog!

Så er min blog oprettet - øh, næsten. Der er vist lidt, der skal justeres, men det kommer nok. Hvad bloggen kommer til at handle om, ved jeg ikke helt, men der kommer da garanteret noget med hund og orkester ;-)