Blog'in Happy New Year!

Så blev det d. 31. december og dermed slut på 2009 - året hvor jeg blandt meget andet begyndte på en blog.

Det er der indtil videre kommet 48 indlæg af varierende længde og kvalitet ud af. Som I måske har konstateret, er der både stavefejl og mærkelige opsætninger undervejs, og ja, indrømmet der er grænser for, hvor meget tid jeg bruger på at læse korrektur og fifle med opsætning osv. Jeg bruger så rigeligt af min tid på arbejde bag skærmen, og hvis ikke al min fritid skal gå på samme måde, er der grænser for, hvor meget opmærksomhed bloggen får. På trods af det håber jeg, den stadig er sjov at læse :-)

Jeg oprettede bloggen for at holde mine venner og bekendte især i udlandet orienterede om, hvad jeg sådan går og laver. Lige pt. er det kun min veninde Cecilie, der er udenlands, hun blogger også på http://www.chezcecilie.blogspot.com/ Og med lidt hjælp fra blog, msn, digitalkamera og mail, lykkes det at holde kontakten.

Men jeg ved også at flere af mine venner og familiemedlemmer, som jeg oftere ser, læser med, og til jer alle skal lyde et:

Godt nytår 2010!

Billedet er lånt på syddjurs.dk

Hot eller not?

Her er så et par billeder af den guldspray'ede ramme. Døm selv: Hot eller not? Kreativt indslag eller kikset med et twist af juledekoration? :)

På trods af at jeg tog billederne i daglys, måtte der blitz til, så måske "farven" er lidt svær at bedømme.

Stue makeover - almost over

Min stue og lidt af mit soveværelse har fået en makeover. Da jeg boede hjemme, flyttede jeg tit om på møblerne på mit værelse og billederne på væggene, men efter jeg flyttede hjemmefra, blev jeg lidt mere mør over væggene ift. huller, og lidt mere doven hvad angik flytteriet. Det endte så med, at møblerne i min stue kom til at stå nogenlunde samme sted i de 8 år, jeg har boet her. Det syntes jeg sådan set, der skulle gøres noget ved, men hver gang jeg begyndte at overveje det, strandede mine planer, inden jeg kom igang.

Men hvad gør man så, når man synes, hjemmet trænger til lidt mere end en kærlig hånd? Man allierer sig med en veninde, der selv indretter sig smagfuldt og hyggeligt, og får hende til at hjælpe. Som sagt så gjort! Og sikke et resultat :-)

Min veninde Cecilie kom på besøg før jul, og foreslog lidt flytten rundt på møblerne, lidt omarrangering af nips osv. Hm... "jamen, hvad så med mine højtalere?" sagde jeg, med skræk i stemmen. Altså, mine højtalere er jo meget vigtige for mig. For slet ikke at tale om det højtalerkabel, jeg KØBTE til dem (det var første gange i mange år, jeg købte kabel, men når mu man har købt højtalere for 1000-vis af kroner, så skal kablerne jo følge med).
Og jeg fortsatte "ja, billederne hænger sådan, fordi der var et søm til dem der", der skal jo ikke laves for mange huller i væggene.
Disse argumenter tog Cecilie sig ikke af, og jeg besluttede mig til, at hvis der skulle være fidus i at spørge hende om hjælp og råd, ja så skulle jeg også gøre noget af det, hun foreslog.

Og hold da op, hvor der skete ting og sager! I løbet af nogle timer havde vi fået indrettet "spisestue", "sofahjørne" og "bibliotek" i min 16 m2 store stue, lavet en hyggekrog i soveværelset, og jeg havde fået skrevet en liste med idéer og forslag til ting, der kunne gøres.
Okay, indrettet er måske så meget sagt - rammerne var sat i form af ændret indretning, resten dvs. ordning af bøger, syning af nye pudebetræk, ophængning af billeder, placering af nips og den slags manglede. Men det kunne da ikke tage så lang tid, tænkte jeg. Tø-hø! Snydt igen...

Heldigvis skulle jeg jo ikke være hjemme i julen, så det gjorde ikke så meget, at det lille hjem henlå i kaos, men det har godt nok været en lidt større omgang, end jeg lige troede. 2. juledag var jeg ikke så meget hjemme, men jeg fik startet på at sy puder, og det blev jeg færdig med i dag til formiddag efter en ihærdig indsats med ømme skuldre og ryg til følge. Resten af dagen har jeg brugt på at hænge billeder op og justere detaljerne. Men nu er jeg næsten i mål, og lige pt. mangler bare lidt oprydning, rengøring og så at få taget julepynten ned og sat dagligdags-tinge-dims frem. Det bliver på fredag, måske først på lørdag. Jeg plejer at pille julepynt ned d. 1. januar til tonerne af nytårskoncerten fra Wien.

Her og nu sidder jeg og kigger på en ramme, jeg har givet guldspray, og overvejer om jeg er tilfreds, eller jeg skal købe en ny. Forklaring: Jeg har nogle gamle sort-hvid billeder efter min mormor, og de fleste af dem sidder i guldfarvede rammer, bortset fra et par stykker, der sidder i en træfarvet RIBBA-ramme fra Ikea. De har ikke hængt sammen før, men det skal de nu, og derfor har jeg givet RIBBA-rammen guldspray. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er ok, eller om det ligner en juledekoration, men det hjælper nok også at kigge på sagen i daglys.
Der kommer et billede til kommentering på bloggen i morgen, jeg gider ikke finde fotoapparatet frem nu ;-)

Berejste julegaver

Oven på et par hyggelige dage med julerier, afslapning, hygge, mad og gaver, må jeg lufte lidt frustration - en julehistorie, der sikkert er til at grine af til næste år:

Jeg vil umiddelbart tro, at mine julegaver til min fætter og kusine er dem, der tager distancerekorden. Gaverne, hvis indhold jeg ikke vil afsløre (det kunne jo være, nogen læste med), er købt i et outlet i New Jersey , USA. Herfra er de fragtet til Manhatten, New York, med bus, og igen tilbage til New Jersey, Newark lufthavnen, og i min kuffert læsset ombord på flyet til Kbh. og derefter med metroen hjem.

Hjemme har de ligget og ventet nogle måneder på, at det skulle blive jul, og lørdag før jul havde jeg aftalt med børnenes mor, at jeg skulle komme forbi Roskilde med gaverne, så hun kunne få dem med til Svendborg, hvor hun og børnene skulle fejre jul. Desværre havde vi ikke lige fået aftalt, hvornår jeg skulle komme, så der var ikke nogen hjemme, og jeg tog så gaverne med retur til København. Søndag til tirsdag lå de så i min bil, og var med en tur i Taastrup og til og fra arbejde mandag. Nu var aftalen nemlig, at jeg skulle aflevere dem hos min anden faster, der bor i Valby. Fint nok, det gør jeg onsdag, når jeg kører hjem fra julebordsdækning hos min mor i Taastrup. Efter jeg flyttede hjemmefra, er det næsten blevet en tradition, at min mor og jeg dækker julebord lillejuleaften og drikker eftermiddagste.

Julebordet, fotograferet med blitz så detaljerne bliver lidt tydeligere.

Under dækningen af julebordet, ringede min far - min faster havde mistet sine nøgler og kunne ikke komme ind. Jeg har en nøgle til min fasters hus, men havde ikke taget den med, fordi gaverne var så smalle, at de kunne afleveres mellem dørene i hendes dobbelte hoveddør, så jeg ikke behøvede at gå ind. Til gengæld kunne jeg da i hvert fald hente min faster, og vi kunne køre hjem til mig og hente nøglen og tilbage igen.

Julebordet blev hurtigt dækket færdigt, og så kørte jeg (og julegaverne) til Valby, samlede min faster op og kørte tilbage til Amager. Her ventede min faster i bilen, mens jeg gik op efter nøglen. Og praktisk som jeg nu er, medbragte jeg selvfølgelig noget fra bilen. Blandt andet posen med gaverne...

Tilbage i Valby fik vi låst min faster ind, og da jeg skulle gå, nåede jeg at sige "du skal lige have gaverne til Erik og Eva", før jeg kom i tanke om, at de da lå i den pose, jeg lige havde båret op i min lejlighed. For pokker da også... alt det bøvl og alle de kilometer.

Havde jeg været en tegneseriefigur, havde der stået røg ud af mine ører, og min talebobbel havde været fyldt med #%??%¤/"%#?=

De berejste gaver, der stadig ligger hjemme hos mig...

Nå, men uanset min idé om, at min fætter og kusine skulle have en jul fyldt med gaver, så orkede jeg ikke at bruge min aften på endnu en tur til Amager og tilbage til Valby. Ærgerligt, ærgerligt... Nu får børnene så deres gaver, når vi mødes til Hellig 3 Konger hos min faster.


Men ellers blev det en juleaften helt efter traditionerne med god mad, julesange, gaver, knas og småkager i familiens skød, og ligeså traditionelt en juledag med afslapning og hygge.

Julebordet, fotograferet uden blitz så stemningen er hyggeligere ;-)

Flæskestegen, der næsten ligner noget fra en kogebog.

Juletræ og gaver.

Juleferie - jubiiii!

Så blev det juleferietid - skønt :-)))

Jeg skal ganske vist have skrevet en mail til min chef, om et møde jeg var til i dag, men det er så lille en opgave, at jeg mener, jeg har ferie fra nu, og at det går med en enkelt arbejdsopgave på feriens første dag.

Sneen har væltet ned hele dagen, og over middag begyndte den for alvor at lægge sig. Jeg skulle til møde i Bredgade, og havde planlagt at gå på ferie efter mødet. Derfor skulle jeg ikke tilbage på kontoret, og da parkering omkring Bredgade er svært og dyrt, havde jeg valgt at tage bus og metro. Det skulle vise sig at være en god plan, da gader og fortorve var smattede og glatte, da jeg begav mig hjemover.

Når man ikke skal så langt, og turen med metroen forløber planmæssigt, er det faktisk lidt hyggeligt at se sneen dale ned over København. Hjemme gav jeg Pluto snor på, og så gik vi en lang tur i snevejret, og Pluto fik lov at lege og snuse - igen i dag uden at stikke af, dejligt. Men når man er en lille hund med fart på, der giver den max gas ude i sneen, kan man godt blive lidt træt...

De næste 14 dage står på jule- og nytårshygge, stueindretningsprojekt og koncerter med Sjællands Politiorkester. Starten går om lidt, når DR sender Julehilsen til Grønland med DR Big Band. Som jeg husker det, var Julehilsen til Grønland noget, der blev sendt en søndag eftermiddag op mod jul, og var meget højtideligt og tog et par timer. Men det har åbenbart flyttet sendedag, er skåret ned til 1 time og er blevet peppet op med Big Band'et, eller også husker jeg helt forkert. Det sidste er bestemt en mulighed, jeg troede indtil for ganske få år siden, at Statsministerens nytårstale 1. januar tog 1 time, men den tager vist kun et kvarter-20 minutter ;-)

Hvorom alting er, er det en del af juletraditionen, og det skal ses fra sofaen med te og knas inden for rækkevidde!

Winter Wonderland

Midt i klimatopmøde og snak om global opvarmning blev det i ugens løb vinter i Danmark. Egentlig bryder jeg mig ikke om vinter, det er koldt, vådt og væmmeligt, men skal det være, så skal det være op til jul, og så skal det være koldt og klart og ikke det der med regn, slud og 1-2 graders varme.

I år var det så i midten af december, det blev koldt (temperaturen har ikke været over 0 gr. i flere dage) og sneen faldt. De første par dage blæste det også, så det var mere end almindelig koldt og ikke særlig behageligt at være ude, men idag var det vindstille og solskin, og det smukkeste vintervejr, man kan forestille sig.




Jeg havde et ærinde i Taastrup, og bagefter gik jeg en tur i Høje Taastrup Landsby, der på alle årstider, men især til jul, er som taget ud af en Morten Korch-film.







Pluto var med, og i Landsbyen er der så lidt og så langsomtkørende trafik, at han det meste af tiden gik uden snor - uden at stikke af :-) Pluto synes, at sne er en mægtig fest! Han hopper og danser og snuser og nyder det 110%, faktisk ligner han lidt en hoppebold med sort pels, når han hopper rundt i snedriverne.











Jeg gik en tur på en times tid i rigtig frostsne, der gnistrede i solen og knirkede under støvlerne. Og på trods af at jeg flere gange knælede ned i sneen, var mine bukser helt tøre, da jeg kom tilbage til bilen.

Høje Taastrup Landsbykirke, som i december måned er smukt og stemningsfuldt oplyst om aftenen.

Julebagning

Så er årets julebagning afsluttet, og resultatet i år blev - traditionen tro - jødekager, klejner, vanillekranse og finskbrød. Og så en ny på holdet, nemlig kaffekager (kafka'er) efter en af mine veninders opskrift.

En af mine yndlingsjuleforberedelser er helt klart julebagningen, og jeg har bagt/været med til at bage ligeså længe, jeg kan huske tilbage. Mit første bage-minde er, at jeg står på en stol og drejer håndtaget på kødhakkemaskinen, mens min mormor tog sig af udformningen af vanillekranse. Det var tilbage i 1981-82-stykker, uden at jeg kan sætte præcist årstal på, og siden har julebagning været en fast del af min december :-)

Juleafslutning i Amagerlands

I lørdags var der juleafslutning i Amagerlands, hvor Pluto og jeg træner lydighed. Vanen tro, var der sjove og udfordrende øvelser for såvel hunde som mennesker, og man konkurrerede på blandede hold med gamle og unge hunde mellem hinanden. Efter at have udført de forskellige øvelser var der kaffe, kage og hyggesnak, indtil der blev uddelt præmier til det vindende hold (som vi faktisk var på), og vi kunne ønske hinanden god jul og godt nytår.

Gagget gangart og et agilityspring.

På trods af min noget tåbelige fremtoning på billedet gik mini-agilitybanen vildt godt for Pluto (og mig). Faktisk viste Pluto sig som noget af et naturtalent til agility. På trods af at han aldrig har løbet agility, tonsede han bare derudaf, og skulle kun have "forklaret" slalom, hvor hunden løber slalom mellem nogle pinde i jorden. Resten af banen blev gennemløbet i skyhøjt tempo, og så måtte jeg ellers bare følge med.

Kravet var at hunden skulle have min. 2 poter oppe på spanden, Pluto valgte at hoppe på spanden, springe ned, og videre op på den næste.

Som jeg vist før har nævnt her på bloggen, skal vi gå til Light Agility fire søndage i januar. Det glæder jeg mig meget til, især efter at have set Pluto i aktion i lørdags :-)

I en anden øvelse skulle hundene på tid hente genstande i et felt. Det kan Pluto normalt godt, men han kunne slet ikke koncentrere sig, og i stedet ryddede toller'en på billedet feltet. Hver hund sin spidskompetence ;-)

Indtil da er der en måneds vinterpause, og Pluto og jeg tager også nogle træningsfri dage. På den her tid af året, er det næsten mørkt, når jeg kommer fra arbejde, og så er der ikke sååå meget ved at knokle rundt og træne. Heldigvis er vi godt med, så jeg regner med, at vi "bare" skal hygge-træne lidt herhjemme, og så skal vi på stranden og gå tur med lang line i week-enderne, og hvornår vi nu ellers kan komme afsted i dagslys. Indkald er stadig den absolut største udfordring med Pluto, men der er jo også mange spændende ting i verden, der skal undersøges, og ikke mindst dumme, dumme fugle der skal jages væk. HELT VÆK, hvis man spørger Pluto.

På dette billede var det de to-benede, der skulle i action og vha. snorene (der på midten sad fast i en elastik) samle ting op og smide i en spand. Øvelsen skulle udføres med hunden i den anden hånd.

Pluto med præmien.

Fødselsdagskort

Min fars moster Nete, som jeg holder meget af, har fødselsdag på søndag. Det er ikke nogen nem opgave at finde på noget til hende, men et smukt kort ved jeg, hun bliver glad for. Jeg havde derfor spurgt min veninde Cecilie, som bl.a. laver kort, om jeg kunne købe et kort af hende. Det kunne jeg, og det smukke resultat ses her:

Kortets forside.

Cecilie kender ikke moster Nete, men har arbejdet udfra mine stikord, som bl.a. var "glad for blomster og bøger". Det er kom der et bog-kort ud af, altså et kort hvor den ene fold er perforeret, så man kan tage et bogmærke af kortet.

Flappen, der kan tages af og bruges som bogmærke.

Billederne yder ikke kortet fuld retfærdighed, de er taget i dunkel café-belysning, inden jeg gik på posthuset og sendte kortet.

Det' sørme, det' sandt december

Så blev det december :-)

Jeg har i år foræret mig selv et julehjerte fra Karen Blixen jule-serien fra Rosendahl. Jeg synes, det er meget smukt i sin enkelhed, og ikke så julet at det driver. I mit forsøg på at fotografere det til bloggen, kom der dette lidt pudsige billede ud af det.

Foto af fotografen (og ikke ret meget af hjertet)

Tirsdag d. 1. var jeg forbi min mor, og onsdag d. 2. havde vi (i anledning af det allesteds nærværende klimatopmøde) tidlig juleafslutning i orkestret med glögg og æbleskiver, så jeg er kommet lidt bagud med kalenderlyset. Men det får jeg nok indhentet i løbet af måneden.



Glædelig december!

Orkideer

Novemberkaktussen har åbenbart sagt til mine orkideer, at det var på tide at blomstre ;-) I hvert fald blomstrer to af dem, og den tredje har knopper.

Den hvide har blomstret et stykke tid.

Den røde og hvide sprang ud i ugens løb.

Den tredje, som jeg egentlig troede, var død, har nu igen knopper. Jeg har "arvet" den fra min mor, og venter i spænding på at se, hvilken farve blomsterne har...

En anderledes december...

December i år bliver for mit vedkommende meget anderledes. Jeg skal for første gang i omkring 20 år (!!!) ikke ud og spille eller synge. Meget mærkeligt... Og lidt besynderligt fordi det, at det er mere end 20 år siden, jeg sidst har prøvet en december uden koncerter i mit 31 årige liv, vel et eller andet sted siger noget om, hvor meget musikken fylder og betyder i mit liv.



Forklaring: At det er mere end 20 år siden tillægger jeg, at jeg har spillet orkester siden 1991 og før det sang i kor. Jeg mener, jeg startede til kor i 1989, og med kor havde vi selvfølgelig også julekoncerter. Og hvorfor så ingen decemberkoncerter i år? Fordi Sjællands Politiorkester er hårdt ramt af klimaet, eller nærmere klimatopmødet, som lægger beslag på alle politiets resurser i december. Selv om der kun er 5 aktive politifolk i orkestret, er det 5, der sidder på nogle væsentlige stemmer, og dertil kommer at Politiskolen, hvor vi øver, skal bruges til indkvartering af stormtropperne fra Fyn og Jylland. Så ingen koncerter til os i år.



Eller dvs. lidt har vi, men vi har - helt i tråd med de handlene - taget forskud på julens glæder og holdt julekoncert i Kulturhuset Kilden i Brøndby i går. På trods af svigtende annoncering var der mødt godt 20 publikummer op, men vist mest venner og familie til orkestret. Alligevel blev det en hyggelig aften, og vi fik fyret julerepetoiret af.

I morgen venter en PG3- (politiets grunduddannelse modul 3) afslutning på Politiskolen, og søndag skal vi traditionen tro spille til tænding af juletræet i Algetrup. Det sidste har orkestret gjort i over 25 år, og det er et rigtig hyggeligt arrangement, hvor hele den lille by på benene for at høre os spille, og ikke mindst se juletræet blive tændt. Når det er klaret, spiller vi julemusik, mens byens indbyggere hygger sig med godteposer, glögg og æbskiver, inden dagen slutter med gule ærter med div. tilbehør til orkester og arrangører.



De orkestermedlemmer, der ikke skal i krig ved Bellacentret, mødes til juleafslutning onsdag d. 2. december, hvor vi spiller i prøvens 1. halvdel og spiser æbleskiver i 2.


Og det var så den musik-jul, som slutter inden december overhovedet starter. Men mon ikke jeg alligevel får tiden til at gå. Foreløbig har jeg brudt med mit princip om, at julen ikke starter før 1. søndag i advent, og sat en jule-cd på ;-)

Fra julekoncert i Kilden for nogle år siden (selv om man ikke rigtig kan se, det er julet)

Sidste træning før jul

Lørdag var Pluto og jeg til træning for sidste gang på denne side af jul. Vejret var skønt - lunt, næsten forårsagtigt og med lav novembersol over Kastrup Havn.

Det var egentlig meningen, at vi skulle have afholdt en uofficiel lydighedsprøve for at se, hvor langt vi var kommet, men det måtte aflyses, og i stedet havde vores instruktør lavet forskellige "for sjov" øvelser til os. Fælles for alle øvelserne var dog, at de til trods for at være "for sjov" alle var med elementer af kontakt og lydighed, bare på en anden måde end vi plejer.

Pluto og jeg kom pænt igennem, og især stå-øvelsen, som vi ellers har bøvlet meget med, gik næsten perfekt. Ja, ja, Pluto stepper lidt, når jeg siger stå, men han stod og blev stående, til jeg kom tilbage og kommanderede plads. Fin forbedring ift. tidligere. Også dæk/stå/sit og bliv i position, mens jeg går fra ham, gik fint. Slalom mellem vandfyldte 1½ liters flasker klarede vi også i flot stil, og på trods af at jeg ikke har trænet kravle-øvelse med ham, lykkedes det også at få ham til at kravle de 1½ meter, han skulle.

Gribe de pølsestykker, jeg skulle kaste til ham, gad han til gengæld ikke, de fik alle sammen lov at lande i græsset, før de blev spist. Til gengæld tog han efter lidt tid det stykke pølse, der sejlede rundt i en balje vand (det er ikke alle hunde, der vil stikke snuden ned under vandet for at få pølsen). Bedst til denne øvelse var helt klart holdkammerat Skolli, der er islandsk fårehund. Han havde ikke meget lyst til at få snuden under vand, så hvad gør en smart hund så? Sætter poten på kanten af vandfadet, så vandet sjasker ud, og med det pølsestykket, som man derefter spiser fra græsset ;-)

Alt i alt ikke nogen dårlig dag. Udover alle succesoplevelserne var der hjemmebagt kage og kaffe til de 2-benede og godteposer til de 4-benede fra vores instruktør Mona.

Åbner du ikk' snart?

Efter nytår skal vi fire gange til Agility Light, som er et tilbud til klubbens lydighedselever om at prøve kræfter med agility over fire søndage. Det glæder jeg mig meget til, for planen er stadig væk at gå til agility med Pluto. Han skal bare lige blive lidt lydigere. Når hundene løber agility er det uden snor OG halsbånd, og det kræver altså, at man har en hund, der bliver i nærheden, og ikke som Pluto tager på springtur efter hunde, fugle og andre fristelser.

Men faktisk er Pluto jo blevet en ganske dygtig hund efter de to års træning, der er stadig mange bandit-streger i ham, men hellere det end en sky og nervøs hund. I det nye år skal vi træne mere på stillingsskiftet, hvor hunden skifter mellem sit og stå 2 meter fra føreren, og på apport/næsepind. Både apport og næsepind kan Pluto godt, men der må ikke tygges i hverken apporten eller næsepinden, når den transporteres tilbage.

Det dufter spændende...

Mums!

Novemberkaktus

Grønne fingre er ikke noget, jeg har meget af, men nogle planter overlever i mine vindueskarme. En af dem er en novemberkaktus, som er en hårdfør plante, der har overlevet flere flytninger, og lever på 11. år.

Jeg synes, det er en fantastisk blomst, fordi den blomstrer fra udgangen af oktober og til et stykke ind i november - lige når vejret er allermest gråt og trist. Alle hjem burde have sådan en, og kan den overleve hos mig, kan den overleve alle steder ;-)

Kulturnat

Lidt forsinket kommer her lidt om min tur ud i den københavnske Kulturnat.

Fredag før efterårsferien er som bekendt Kulturnat i København, og selv om det i år var 17. gang, så har jeg ikke prøvet det før. Faktisk opdagede jeg først for alvor, at der var Kulturnat, da jeg for tre år siden blev ansat på Zoologisk Museum, som altid har mange aktiviteter til Kulturnatten og efterårsferien.

At det blev til noget i år, var sådan set også et tilfælde. Min far og den ene af mine fastre synger i Skt. Petri Kirkes kor, de skulle synge i anledning af Kulturnatten, og havde spurgt om jeg ville komme og høre det. Det ville jeg gerne, og med tanke på alle de gange de har overværet mine koncerter, var der vist tale om absolut rimelig "pay back" :-)

Da jeg nu skulle anskaffe et Kulturpas for at komme ind til koncerten, spurgte jeg min papmor, om hun ville med. Hun havde egentlig tænkt sig at "pjække", for som hun sagde, så var hun fast gæst ved korets koncerter, men når nu jeg ville med rundt i byen, var hun frisk.

Vi mødtes foran Christiansborg Slotskirke, som jeg således også fik set. Kirken er meget smuk, men også meget mindre, end jeg havde forventet. Den ser meget større ud på fjernsyn ;-)

Christiansborg Slotskirke set udefra.

Kirkerummet.

Vi havde i forvejen talt om at se Højesteret, som ligger lige ved siden af, men køen var lang, og vi skulle jo nå koncerten kl. 20 i Skt. Petri, så vi fortsatte.

Min papmor er rutineret Kulturnat-gænger, og hun havde tidligere år været på besøg i forskellige af ministerierne, og da jeg for nogle uger siden fik udpeget, at Kulturministeriet lå lige ved kanalen i det gamle Assistenshus, lå det lige for at kigge ind. På vej fra køen ved Højesteret til Kulturministeriet passerede vi Thorvaldsens Museum, som jeg faktisk aldrig har været på. Det drønede vi så lige igennem, så nu har jeg været der, men jeg tror nu nok, jeg vil gå derind en anden dag og se lidt nærmere på tingene.
Det er jo lidt pudsigt, at jeg har set alverdens ting ude i verden, bl.a. Thorvaldsens skulptur i Peterskirken i Rom, men hans museum, som ligger 3-4 km fra mit hjem, nej, der har jeg ikke været...

Thorvaldsens Museum.

I Kulturministeriet var der ret mange mennesker, eller rettere der var mange mennesker i den del, hvor ministerens kontor ligger, så vi nøjedes med at stikke hovedet indenfor i den smukke gamle bygning (hvor der absolut ikke mangler penge til vedligeholdelsen), inden vi fortsatte mod Københavns Byret og Fængsel, som også holdt åben i aftenens anledning.

Køen til Fængslet var alen lang, så det opgav vi hurtigt. Til gengæld var det nemt at komme ind i byretten, så det gjorde vi, og fik foruden et lille foredrag om bygningen og rettens virke set selve retssalene. Så vidt jeg husker, har både min farmor og farfar arbejdet i Københavns Byret, og det vil sikkert glæde dem, at vi var der forbi.

Byretten.

Tidspunktet for koncerten var nu så tæt på, at vi skulle finde hen til Skt. Petri kirke i Nørregade, men ikke tæt nok på til, at vi kunne gå lige ind og sætte os. Derfor tænkte vi, at vi ville se gravkapellerne bag kirken, hvor der var rundvisning med lommelygte. Desværre var der ikke flere billetter til rundvisningen kl. 19.30, så vi hentede i stedet billetter til turen kl. 20.30.
Hvad skulle vi så fordrive ventetiden med? Universitetets hovedbygning ligger lige overfor kirken, og selv om jeg har været der ifm. mit arbejde, tænkte jeg, at det var et besøg værd. Vi gik derfor over og så festsalen og fik en kop te i Munkekælderen, hvor jeg spottede, at det var Universitetets historiker, der skulle vise rundt. Han er fantastisk spændende at høre på, så ham synes jeg ikke, min papmor skulle snydes for. Vi aftalte derfor, at jeg skulle gå til koncert, mens hun gik på rundvisning, og så kunne vi mødes bagefter.

Skt. Petri Kirke.

Koncerten varede kun 20 min., men var rigtig god. Jeg kan godt forstå, at min far gerne kører de mange kilometer for at synge i det kor. Jeg er jo orkesterkvinde med stort O, og er normalt ikke meget for korsang, især ikke fordi mange amatørkor sætter niveauet lidt højere, end deres stemmer kan følge med. Desuden er der tit mangel på herrestemmer, og de to ting tilsammen resulterer ofte i, at det bliver lidt af en skrige-koncert, og at det sjældent balancerer, men det var der ikke tale om her - tværtimod.
Min far sagde ganske vist efter koncerten, at der havde været enkelte svipsere, men det var ikke noget, publikum kunne høre. Jeg kunne i hvert fald ikke. Koncerten var velbesøgt, alle bænke var besat, og der blev hentet klapstole ind, ligesom mange stod op bagest i kirkerummet.

Turen i gravkapellerne var også en spændende oplevelse. I hold af ca. 20 blev man vist rundt, samtidig med at historien om den tyske kirke og menighed blev fortalt, krydret med historiske anekdoter om gravene.

Et af gravmælerne.

Efter turen i kirken mødtes jeg igen med min papmor, der også var meget begejstret for universitetshistorikeren (han ER en god fortæller), og vi gik tilbage til fængslet på Nytorv for at se, om køen til Fængslet var blevet mindre. Det var den ikke, så vi fortsatte tilbage til Slotsholmen.

Min papmor har set Folketinget flere gange, men hun fulgte tålmodigt med, da jeg nu havde sat mig i hovedet, at jeg egentlig gerne ville se Folkestyrets højborg. På vejen gik vi ind i Skt. Jørgens Gård, og sørme om ikke køen til Højesteret var skrumpet betragteligt. Det benyttede vi os af, og i løbet af et kvarters tid, var vi indenfor til rundvisning. Det var bestemt også interessant, og det var sjovt at høre både om Højesterets funktion og historie, samt bygningens fortid som stald til Christiansborg.

Højesterets 1. afdeling.

Mig i et af værelserne.

Højesterets bibliotek, hvor det afsløres, at bygningen har været stald med krybbe til hestene.

Det var blevet ret sent på aftenen, og dermed lidt nemmere at komme ind og rundt. Vi fortsatte til Ridebanen og De Kgl. Stalde, som netop var genindviet efter omfattende restaurering. Kravene til stalde og dyrevelfærd er høje, og det havde været nødvendigt med en renovering. Resultatet var blevet flot, og som bygningskvinde kunne jeg jo ikke lade være med at tænke på, hvor store udfordringer det må give, at skulle føre en gammel bygning fra 1700-tallet op til en standard, der kan godkendes af veterinærmyndighederne i 2009.

Efter besøget på i staldene gik vi over til Folketinget, og også her måtte jeg konstatere, at fjernsynsbilleder snyder. Jeg har kun set folketingssalen i tv, og den er altså heller ikke helt så stor i virkeligheden. Men sjovt var det at se det live.

Folketingssalen.

Vandrehallen.

Vi gik rundt på gangene, så flere politikere, udvalgsværelser, Grundlovene, Landstingssalen, Snapstinget og den kendte Vandrehal og store trappe. Igen var meget af det noget, jeg har set på tv, og igen var det sjovt at se det i virkeligheden.

Klokken var nu blevet sent, og vi var ved at være brugt op, men syntes også vi havde fået meget for vores 85 kr., som Kulturpasset koster. Det var en rigtig hyggelig og spændende aften, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kaster mig ud i byens kulturtilbud på denne måde.


Billederne i dette blogindlæg er dels nogle, min papmor har taget, og dels nogle jeg har fundet på hjemmesider fra Wikimedia, Skt. Petri Kirke, Folketinget, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Thorvaldsens Museum.

Tur i hundeskoven - hundeskovtur

For et stykke tid siden læste jeg, at Skov- og Naturstyrelsen havde indrettet lege-træningspladser til hunde i hundeskove forskellige steder i landet. Tættest på Amager var den i Ølstykke, og jeg og min veninde Hanne, der har en ruhåret gravhund ved navn Chica, besluttede, at det var noget, vi og hundene skulle se nærmere på. Vores første aftale gik i vasken pga. regn, men i dag kom vi afsted.

Skoven var nærmere et stykke indhegnet beplantning og ikke ret stor, til gengæld var indhegningen et plus, når man som jeg har en hund, der gerne selv går på opdagelse. Vejret var rigtig fint, noget lunere end de sidste par dage, og det havde fået mange mennesker og hunde til at gå i "skoven". Pluto var derfor mere optaget af andre hunde og dufte end af de forskellige lege-trænepladser, men pyt med det formålet med turen var at få en god dag.

Hanne og jeg havde taget frokost med, og på trods af at vores madpakker, kage og te tiltrak adskillige hunde, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag.

Chica.

Hanne og Pluto.

Pluto, endnu en gang arrangeret til foto på en træstamme.

Laver I noget spændende?