Det er her, det sneer!

Noget tyder på, at de sidste to måneders intensiv kontakt-indkaldstræning med Pluto har båret frugt. Nu, hvor det er lyst, når jeg kommer fra arbejde, var det torsdag eftermiddag tid til igen at indtage stranden og i det hele taget til at begynde at træne igen.

En af mine kolleger havde set isskruninger ved Greve, så det skulle jeg ned og se, om Amager Strand også kunne klare - det kunne den ikke. Jeg kan ellers meget tydeligt huske, at jeg har oplevet isskruninger ved Hellerup Havn i midten af 80'erne. Dengang var det så koldt, at havnen og noget af Øresund var frosset til, og jeg og min fætter var ude at gå på isen. Som jeg husker det, var isskruerne ligeså høje som mig (okay, indrømmet jeg var også kun en 6-7 år), så det var jo klart noget, jeg måtte se igen. Men på trods af de sidste mange ugers intensiv kulde, er det kun lagunen, der er frosset over, men ikke til - inde ved strandkanten er det en gang tø-smat. Ude på selve stranden mod Øresund, vipper store isklumper rundt i vandkanten, men der er et stykke tid, til vi bliver landfaste med Sverige.

Nå, men torsdag eftermiddag skinnede solen, og lyset var perfekt. Pluto løb frit, og på trods af at han et par gange stak efter nogle fugle, så stak han ikke rigtigt af, men kom efter mellem 1 og 6 kald. Ikke dårligt, når man tager udgangspunktet i betragtning.

Vi gik en frisk tur på lidt over ½ time, og bortset fra til og fra bilen var Pluto uden snor og med lige dele nysgerrighed ift. stranden og koncentration ift. mig. FEDT!!! Fredag har jeg tidligt fri, så allerede torsdag besluttede jeg, at vi skulle på stranden igen fredag og nu medbringende kamera. Desværre var lyset ikke spor fedt fredag - øv, øv.

I stedet blev det til en tur i parken, igen med succes med indkald (på trods af fugle), og så forsøgte jeg at få lidt fart i Pluto til ære for kameraet. Det med fart er faktisk ikke helt nemt, når man både skal holde øje med hund, sig selv, kamera og ikke mindst sneen, men lidt kom der da i kassen. Efter en tre kvarters tid, hvor vi også lige mødte nogle andre hunde, gik vi hjemad, og så var det begyndt at sne. Og det sneede og sneede og sneede... Og det gør det stadig, de sidste billeder er taget efter 3½ times snevejr, som i flg. vejrudsigten er en snestorm, som vil tage til i løbet af natten. Fin aften til en hjemmeaften ;-)

Behøver jeg skrive, at jeg har en træt, sovende hund liggende i kurven nu?

Forsigtig optimisme

Jeg er så småt ved at være forsigtigt optimistisk mht. Pluto og vores indkald (sikke mange forbehold "så småt, ved at være, forsigtigt").

De sidste knap fire uger har jeg sluppet ham så godt som hver dag, og han er endnu ikke stukket af. Eller dvs. han stak lidt af nytårsaftensdag, hvor han på fritløbsarealet ved Ugandavej forelskede sig i en sort lab-tæve og lukkede ørerne. Og selv om han ret beset stak af, så kom han trods alt tilbage til mig. Altså da lab'en gik hen til sin ejers bil og skulle hjem...
Umiddelbart før det havde jeg ellers for første gang den ret overskudsagtige oplevelse, at det var mig, der stod og ventede på, at en anden hundeejer kom og hentede sin hund, efter at den og Pluto havde leget sammen. Hvad der lige fik Pluto til at komme hen til mig på det tidspunkt, ved jeg ikke, men det var sikkert for ikke at virke alt for overbevisende, at han så, ca. 3 minutter efter at jeg glædestrålende havde sms'et til en af mine supportere, at NU var det skam lykkedes, valgte at stikke af efter lab-tæven ;-)

Men bortset derfra går det helt forrygende. Jeg har benyttet mig af, at det:

1) har været meget koldt = ikke et øje, hverken mennesker, hunde eller fugle til at forestyrre i parken.
2) for det meste snedække = nemt at holde øje med Pluto i mørket

Som sådan er der ikke nogen hindring for at slippe Pluto, selv om der er andre hunde. På fritløbsområdet ved Ugandavej kan man gå en tur, og størstedelen af de hunde, man møder, er parcelhushunde fra de tilstødende kvarterer. Sådan er det desværre ikke i Lergravsparken, hvor der er mange venlige hunde, men desværre også nogle kamphunde-agtige-tingester, som jeg ikke er tryg ved. Især ikke i kombination med Plutos kæmpestore ego. Som udgangspunkt er Pluto en sød lille fyr, der gerne vil lege, og det fortæller han meget fint andre hunde. Problemet opstår, når der på et splitsekund sker noget mellem hundene, som jeg/vi som ejere ikke opfanger. Hvis så bare Pluto var i besiddelse af mere sund fornuft, end ego ville det være ok, men hvis nogen siger "svin" til Pluto, så svarer han igen. Og det er med blottet overlæbe og snerren og hele udtrækket. Det er ikke smart adfærd, når man er en lille hund på 6 kg, så jeg er over ham for som flokfører at vise, at jeg har tjek på det, og at jeg bestemmer, at nu skal vi ikke slås, men videre.
Der er en hvis sammenhæng mellem hunderace og ejer, og ejerne af de der agressive bæster holder sig indendøre i kulden. Det benytter jeg mig af, og derfor har Pluto dag efter dag igennem 4 uger været på fri fod, kommet når jeg kaldte, fået belønning og hilst på andre hunde (vel at mærke først efter at have fået lov). Fedt, fedt, fedt :-))))

Jeg begynder efterhånden at håbe på, jeg ender med en fornuftig hund, der kommer når jeg kalder. Da vi startede på hvalphold for knap 2 år siden, var mit mål at få en fornuftig hund, der kom, når jeg kaldte. Bevars, jeg har da fået en rimelig fornuftig hund, hvis fine temperament alle såvel i min omgangskreds som i hundeverdenen roser til skyerne (og det er jeg naturligvis glad for, det er bare som med alt andet, at man fokuserer på det, der IKKE lykkes). Jeg har også fået en hund, der kan en masse ting (apportere, dække, stå og sitte endda på afstand, hente en pind med min fært osv). Men komme når der bliver kaldt, det har godt nok ikke været det, der har været mest af på programmet.
Det er selvfølgelig møg hamrende frustrerende, men omvendt skal jeg ikke klage over at have en hund med mod på at udforske verden. Der er desværre mange sheltier, der er bange og nervøse hunde, og det kan man jo så ikke anklage Pluto for - tværtimod. Og tak for det! Så må jeg i den anden ende af snoren finde tålmodigheden frem. Heldigvis kommer der efterhånden flere og flere succes'er, og den endelige prøve på vinterpausens hjemmetræning (vi har kun trænet indkald/kontakt siden november) bliver, når vi starter træning igen d. 30. januar. På Kastrup Havn hvor der er mange andre hunde og ikke mindst fugle...

Bo (for)Bedre(t)

Så blev mit indretningsprojekt færdigt - skønt :-) Grundindretningen er blevet super god, men om div. nips skal stå, som det står nu, er jeg ikke helt sikker på, foreløbig ser det sådan her ud:

Stuen

Soveværelset

Og så ville det jo være oplagt at bruge de sidste feriedage på at nyde resultatet, men nej... Søndag gik "i hundene", og idag mandag stod jeg ligeså tidligt op som på en arbejdsdag og tog til først Ringsted og dernæst Køge for at spille til nytårsparoler i Midt- og Vestsjællands Politikreds. I morgen går turen til Roskilde i samme anledning, men heldigvis først om eftermiddagen, så jeg trods alt har formiddagen hjemme.

Godt nytår 2010

Så blev det 2010!

Det er muligt, den globale opvarmning er et problem, når man bor på en lavtliggende stillehavsø, som er i fare for at forsvinde, hvis havene stiger, men lige pt. kunne jeg godt tænke mig lidt lokal opvarmning. Det er mildt sagt hunde-hakke koldt. Temperaturen er konstant under frysepunktet, og der er ikke udsigt til, at det bliver varmere foreløbig. ØV! Jeg gider ikke vinter og kulde :-/

Mit stueindretningsprojekt er i mål, det kommer der mere om en af de kommende dage...