For en gangs skyld ikke horn man spiller på, men horn man spiser. Senere idag skal jeg til kaffe hos gode venner, og da det af forskellige årsager er mest praktisk, jeg kommer til dem, medbringer jeg kagen til kaffen.
Det er meget, meget længe siden, jeg sidst har bagt horn, men de smager dejligt og er nemme at lave.
Hele min barndom var der hjemmebagt kage på bordet, hvilket gjorde, bagerbrød for mig var noget helt særligt og meget eksotisk ;-) Men hjemmebagt smager nu bedst, og der blev tit bagt horn.
Opskriften har jeg efter min mor, og den er må efterhånden være 60 år gammel. Opskriften er en del af en samling af løse opskrifter fra Gluten, og nederst står der "Det er saa nemt med Gluten". Desuden er opskriften med margarine, til trods for overskriften lyder "Janes smørhorn". Så udfra stavemåde og det at man ikke brugte smør til bagværk, gætter jeg på første halvdel af 50'erne. Måske har min mor samlet dem som lille pige, eller også har min mormor samlet dem til at starte med.
Min version er bagt med smør, det synes jeg bliver bedst, og selvom de ikke helt ligner dem på billedet, smager de stadig ganske fantatisk.
søndag den 24. marts 2013
lørdag den 23. marts 2013
Jazz
I går var jeg til koncert med DR Big Band og Mads Mathias i Koncerthuset. Det var et spontant indfald, men ikke desto mindre det jeg trængte til oven på en hektisk uge med udstillingsåbning, ansættelsessamtaler og endnu et møde om en yderst problematisk byggesag + alt det andet.
Her kan man lytte til et af Mads Mathias' numre: http://www.youtube.com/watch?v=FnKyRa6E3R4
DR Big Band spiller fantastisk, og selv om man kan høre de enkelte instrumenter, spiller de sammen på en helt utroligt måde, så man skulle tro, det var et og samme instrument. Mads Mathias' musik er let tilgængelig, men ikke desto mindre dejlig at høre på, og med jazz, rødvin og godt selskab bliver en fredag aften ikke meget bedre :-)
![]() |
| Billedet er lånt fra DR Big Bands Facebookside. |
Her kan man lytte til et af Mads Mathias' numre: http://www.youtube.com/watch?v=FnKyRa6E3R4
søndag den 17. marts 2013
Skal man le eller græde?
Jeg fandt dette stykke kunst på hjemmesiden www.society6.com, som er amerikansk, men sender gratis til Danmark (gratis fragt er noget jeg kan lide).
Så vidt jeg kan se, er der tale om en hjemmeside, der sælger mange forskellige kunstnere og kunsthåndværkeres ting på nettet, og der er rigtig mange fine ting, selvom udvalget er så stort, at det er en anelse uoverskueligt.
Jeg har derfor langt fra kigget på alt, hvad de har, men jeg blev bestemt ikke skuffet, da min pakke dukkede op. Dette fine billede til 129 kr.
Hvad der til gengæld om ikke skuffede, så i hvert fald overraskede var, at jeg skulle betale mere i importafgift, told og moms for at få pakken udleveret. Helt præcist 189 kr.!
Skal man le eller græde?
Det er jo helt sort, at det koster mere i afgift til den danske stat end selve varen. Som oveni købet er sendt gratis til DK. Nå, men heldigvis synes jeg, billedet er alle 318 kr. værd. De 189 penge havde jeg dog hellere betalt til en dygtig kunstner end til Staten.
En sjov krølle er iøvrigt, at hjemmesiden staver Society med et vaskeægte dansk Ø - Søciety6. Tjek selv ;-)

tirsdag den 12. marts 2013
Forsinket pandekagedag
For et par uger siden var det pandekagedag. Jeg var imidlertid på vinterferie i Egypten, og de havde ikke lige pandekager på menuen. Da jeg kom hjem blev jeg nedlagt af en hidsig influenza, men det skulle ikke afholde mig fra at komme pandekagedagen i hu - blot lidt forsinket.
Jeg mener principielt, at traditioner, hvor man skal have noget godt at spise og drikke, skal holdes, så idag lavede jeg derfor først en madpandekage med karrykylling og grønt, og så et par alm. pandekager til dessert.

Abonner på:
Opslag (Atom)