mandag den 21. november 2011

Skænk, champagnen op!

Ja, okay det er måske lige i overkanten på sådan en grå november mandag, men det er alligevel lidt af en festdag i det lille hjem. Det er nu, trommehvirvel..., lykkedes at få en skænk til huse :-)



Som jeg i sidste indlæg løftede lidt af sløret for, var jeg efter 4 mdr. med ting og sager spredt udover gulvet i kontoret ved at være moden til en nem, billig og måske knap så permanent løsning, nu Bolia ikke formåede at levere mig en skænk.
Eftersom jeg nu ikke kunne få lige præcis dén skænk, jeg havde drømt om, havde jeg kigget mig lidt omkring, dog uden at finde noget, jeg sådan i særlig grad faldt for. Faktisk ligner de fleste af de møbler jeg har kigget på hinanden, der er enkelte variationer, men i store træk er de skåret over samme læst.
Og når nu man mangler opbevaring, men ikke kan finde det rigtige, er en nem og billig løsning: Ikea.
Man kan sige meget om Ikea, og jeg er bestemt ikke vild med alt hvad de har, men de har lige præcis nemme og billige løsninger. Og som en af mine veninders mand sagde: "Ikea-møbler er pænest, når de ikke står sammen med andre Ikea-møbler". Det synes jeg er meget præcist sagt, det kan godt blive pænt, men man skal ikke møblere hele hytten med Ikea.

Fredag aften gik turen til Ikea, og efter at have kigget lidt rundt besluttede jeg mig til en skænk samlet af Bestå-skabe. I løbet af en 5-10 minutter havde en flink Ikea-medarbejder lavet en plukliste til mig, og så afsted til ta' selv lageret, hvor jeg tog selv, inden turen gik videre til kassen. Efter 1 times tid var jeg hjemme igen, og efter et par timers arbejde i løbet af week-enden, vupti så stod der en skænk bestående af 2 skabe og 1 skab med skuffe. Voila! Hvor svært kan det være?

Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle have 3 eller 4 skabe á 60 cm, men efter at have sat 3 op, blev jeg enig med mig selv om, at 4 ville blive for meget. Hvis mine ting ikke kunne være der, måtte der findes en anden løsning, men heldigvis kunne det hele være der.

Fordi jeg ikke var sikker på, om jeg endte på 180 eller 240 centimeter skænk, måtte jeg afvente mandagens komme, før jeg kunne køre ud og købe den glasplade, der ligger på toppen af arrangementet, og ligesom "samler" møblet.




  Jeg er svært tilfreds med resultatet! Der mangler muligvis lidt dims ovenpå, men det kan jo komme.


søndag den 13. november 2011

R.I.P. Sænk!

Jeg skylder vist en update vedr. de faldne skænke (eller hvad man nu kalder den slags i flertal ;-)

Som jeg tidl. har fortalt, måtte jeg igen igang med fotoapparat og mail for at gøre Bolia begribelig, at deres møbler ikke heeeeeelt levede op til forventningerne.
Jeg fik uden de store sværdslag medhold i, at skænk nr. 2 ikke var ok, og at den selvfølgelig skulle hentes, desuden fik jeg valget mellem at få pengene tilbage, eller leveret en 3. skænk. Nå ja, ja, det var jo lige præcis den skænk, jeg gerne ville have, og det kunne vel ikke gå galt 3 gange, så optimistisk som jeg er, sagde jeg ja tak til at vente på levering af skænk nr. 3. Endvidere skrev jeg til dem, at jeg syntes, det ville være klædeligt, hvis de tilbagebetalte leveringsomkostningerne, nu jeg havde haft så megen ulejlighed med deres møbler. Disse penge kom rimelig hurtigt retur, og her sluttede den nemme del så...

Jeg beskræftede mit køb af skænk nr. 3 og skrev at det skete under forudsætning af, at skænken kunne blive leveret på et tidspunkt, jeg var hjemme, så jeg ikke skulle bruge flere feriedage på at vente på møbler, og heller ikke skulle ændre på mine sædvanlige onsdag-planer.
Her begyndte det så at gå galt for 3. gang, da der kom en leveringsbekræftelse på, at min skænk ville blive leveret onsdag mellem kl. 10 og 16. Øh, nej, det var ligesom det, jeg skrev ikke kunne lade sig gøre.
Endnu en mail til Bolia med anmodning om, at skænk blev leveret i samme tidsrum som skænk nr. 1 blev afhentet, nemlig onsdag mellem kl. 17 og 18.30. Vupti, så kom der en ny leveringsbekræftelse, nu med levering onsdag mellem kl. 17 og 21. Og stadig ikke en lyd om, hvornår de havde tænkt sig at hente skænk nr. 2.

Jeg synes selv, jeg skriver et rimeligt dansk, der er til at forstå for de fleste, der kan læse, men det var åbenbart for meget at forlange af Bolia, at de ligefrem skulle LÆSE, hvad kunderne skrev.
Jeg forsøgte med en ny mail til Bolia, hvori jeg oplistede alle de dage og tider, jeg kunne være hjemme i den pågældende uge. Ej heller det blev læst, de svarede, at de kunne tilbyde levering mellem 17 og 21.
Eftersom Bolias kundeservicemedarbejder åbenbart havde læsevanskeligheder, forsøgte jeg mig med at ringe til dem.

Ja, det kunne jo ikke lade sig gøre, de kørte kun i Taastrup om onsdag.
Nå, men hvad så med at sende den ud med et andet transportfirma?
Nej, det gjorde de ikke.

Efter lidt diskussion frem og tilbage lovede pigebarnet at undersøge, om det kunne lade sig gøre at levere mellem kl. 17 og 18.30, og så ville hun vende tilbage til mig. Sammen dag skulle jeg på ferie, og da jeg satte mig i flyveren om aftenen, havde hun stadig ikke ringet tilbage.

Vel hjemme fra ferie var der hverken telefonsvarerbesked eller mail fra Bolia. Godt så! Nu var min tålmodighed så brugt op. Jeg skrev til Bolia, at eftersom de tydeligvis ikke kunne opfylde den betingelse, jeg havde for køb af skænk nr. 3, og iøvrigt var så ligeglade med deres kunder, at de ikke engang ulejligede sig med at ringe tilbage eller sende mail, måtte jeg bede om, at skænk nr. 2 blev hentet, og at jeg fik mine penge igen. Og så kunne Bolia lige pludselig godt svare.
De svarede, at de beklagede, at jeg åbenbart ikke havde modtaget deres mail, hvori de skrev at det ikke var muligt at få leveret mellem 17 og 18.30, samt at eftersom jeg nu havde annulleret min ordre, skulle jeg enten selv returnere skænk nr. 2, eller også kunne de sende 3x34 mod et gebyr på 499 kr.
Sagde I, I kaldte jer Kunde-hvaf'-for-noget???

Det blev så til endnu en skarp mail til Bolia, hvori jeg redegjorde for sagen, herunder min undren over, at de ville sætte deres navn og rygte på spil for sølle 499 kr. På et tidl. tidspunkt havde jeg skrevet til dem, at denne sag efterhånden lignede en sag fra Kontant eller Operation X, så jeg benyttede lejligheden til at nævne, at hvis ikke de tænkte sig om og afhentede vederlagsfrit, så var det ikke en sag, der mindede om, så BLEV det en sag for Kontant!
Det er første gang, jeg har truet nogen med pressen, og det havde en ret effektfuld virkning, der kom promte svar tilbage, at de naturligvs hentede vederlagsfrit, og hvornår det ville passe mig? ;-)
Vi aftalte førstkommende mandag, det havde 3x34 desværre glemt, så efter endnu en mail lykkedes det - efter over 1 måned - at få afhentet skænk nr. 2. Efter en uge rykkede jeg for mine penge, og de kom så også til sidst.

Og så sidder jeg nu, knap 4 mdr. efter jeg bestilte den første skænk, og er lige vidt, men undrende over, hvorfor Bolia sætter navn og ry på spil for så lidt?
Havde de med det samme sagt, "Det beklager vi, hvornår vil det passe dig, vi leverer en ny? Vi kan arrangere, at du pakker skænk nr. 3 op sammen med chaufføren", så havde de tjent 4.500 kr. og fået en glad kunde. Jeg havde ikke behøvet at bruge min sparsomme fritid på at maile og ringe til dem igen og igen, tilsvarende havde deres medarbejder ikke skullet bruge tid på mig, og vel vigtigst for dem, det havde været en HEL anden historie, jeg havde fortalt om Bolia. Sådan blev ikke!

Jeg tvivler på, jeg har tålmodighed til at handle hos Bolia igen. Pt. overvejer jeg en billig løsning, der kan tjene, til jeg finder på noget andet, for jeg er efterhånden lidt træt af at have mine sager stående på gulvet i mit kontor.

Sådan sluttede den historie, snip-snap-snude, Bolia er ude!

søndag den 9. oktober 2011

Agility-succes

Det går fremad med Plutos og især mine agilityudfoldelser!
2. del af TAK (Taastrup Agility Klub)'s Pokalturnering 2011 løb af stablen i september, og sørme om ikke Pluto og jeg bidrog positivt til, at Amagerlands for 2. år i træk fik pokalen med hjem.
Pokalturneringen er en holdturnering, hvor man løber på hold med hver 5 deltagere, dvs. et hold kan være sammensat af både gode og mindre rutinerede hunde og førere, og så er det den fælles indsats der tæller.

Vi (altså Pluto og jeg, ikke holdet) blev desværre disket i agility pga. førerfejl. ØV! Der gik kludder i vores slalom, og i stedet for at gå tilbage og starte forfra, fik jeg guidet Pluto forkert igennem, hvilket resulterede i et disk. Nå, men så blev man den erfaring rigere. Springbanen var temmelig svær, og jeg havde ikke forventet, vi ville gennemføre. Faktisk blev jeg kortvarigt grebet af panik efter ca. 1/3 af de nogen og 20 forhindringer, for jeg havde forventet, at vi allerede der ville være disket. Men vi løb videre, og det gik forrygende.

Amagerlands Jordfræsere (vores hold) vandt både i agility og spring, og vores 2. hold, Højdespringerne, blev nr. 2 i spring. I flg. de hardcore hundesportsfolk vinder man pokalen til ejendom, hvis man vinder den 3 gange i træk, så vi har noget at kæmpe for til næste år.

onsdag den 14. september 2011

Herre, SKÆNK mig styrke!

Jeg tror egentlig, man siger "Herre, giv mig styrke", det var i hvert fald, hvad min mor sagde, når hun måtte lægge krop til knap så kompetente hjemmehjælpere. SKÆNK er imidlertid mere dækkende her, for idag var dagen, hvor jeg skulle have leveret en ny skænk som erstatning for det skæve tårn i Pisa, som tidligere har været omtalt her på siden. Ja, der gik så lige en måned med klage, forhandling af pris på lille model og ikke mindst levering. Men idag var dagen!

Da det nu, i hvert fald i flg. Bolia, var så svært at samle dette møbel, blev den leveret samlet. Det betød for mit vedkomne, at af de 900 kr. jeg fik i rabat for min ulejlighed med den første, røg de 600 kr. til levering, da en samlet skænk ikke lige kan presses ind i en alm. personbil.

Måske, den har været tabt bag en vogn..?
Skænken blev leveret, og jeg pakkede op, forventningsfuld som et barn juleaften. Julelysene blev imidlertid meget hurtigt slukket...
Skænk nr. 2 åbenbarede sig som en lettere skæv og meget ramponeret udgave. For h.... da også!!! Jeg må have lydt som en kombination af af Kaptajn Haddock og Maskinmester Brovst på en og samme tid.

Endnu engang fat i Bolias kundeservcie, som de måske nok skulle nøjes med at kalde "kunde".
Nå for søren, det var ikke så godt. Om emballagen var skadet? Var hvad pigebarnet i den anden ende sagde. Og nej, det var emballagen ikke.
Faktisk spurgte jeg chaufføren, om jeg kvitterede for modtagelsen, eller for at varen var modtaget i acceptabel stand, og han svarede, at jeg kvitterede for modtagelsen. Hvis der var noget galt med møblet, skulle jeg kontakte Bolia direkte, og han sagde også, at man som regel kunne se på emballagen, hvis der var en transportskade.

Men jeg skulle så sende et par billeder af skænken, og så ville hun se på sagen. Jamen, tak for det! Det er vist også, hvad man som absolut minimum kan forvente, efter at have spildt 3 feriedage + tid til afhentning af skænk nr. 1 + tid på at sende mails frem og tilbage, på ikke at få leveret noget der kan bruges. Så, jeg måtte endnu en gang fotodokumentere, skrive klage og sende afsted.

Fortsættelse følger, stay tuned...







torsdag den 1. september 2011

Amager Cup

Søndag var Pluto og jeg til Amager Cup. Sidste års TAK Cup var flyttet til Amager, og arrangeret af vores egen klub AAL og naboklubben HF70. Fordi vi har gået til agility i mere end et år, skulle vi stille op i øvet klasse, der konkurreres i superbegynder, begynder og øvet, og øvet deles så i en A- og B-finale.










Så vidt jeg kunne se af resultatlisten, blev vi nr. 9 i spring B-finale, og vi blev i hvert fald disket i agility B-finale. Det er ikke noget prangende resultat, men det er kun anden gang, vi er til stævne, og alt i alt havde vi en god dag. Pluto var lidt en bandit, men han undlod at stikke af (det er første succeskriterie), og løb ganske pænt. Jeg synes, det er svært at forlange mere af ham, når jeg selv synes, det er svært. Man skal huske banen, have styr på sin hund, bruge den rigtige arm på det rigtige tidspunkt, skifte side osv. Tror og håber, det kommer med øvelsen ;-)


Her er lidt billeder fra dagen leveret af Karina Bonde og Kim Andersen.







torsdag den 11. august 2011

Surt show makker!!!

På en skala fra 1 til 10 er jeg ca. 1.000.000 i bitterhed! :-(((((((((((((((((((((((((((((((((((
Dimser og dingenoter i rigt mål.
Jeg ville gerne have en skænk til div. arvestykker, vaser, skåle og andet man ikke lige bruger til hverdag. Jeg fandt også en skænk, jeg gerne ville have, som jeg syntes var fed og havde den stil, jeg gerne ville have. Efter en tur i Bolia og kigge på den irl, blev den bestilt og jeg gik glad og ventede. Den er det eneste rigtige møbel, jeg har købt til mit nye hjem, og jeg glædede mig over at have fundet lige det rigtige at sætte spareskillingerne i.

Onsdag oprandt dagen, hvor jeg kunne hente min skænk i Glostrup, og med nedlagt bagsæde og en enkelt pakke helt oppe i forruden gik det hjemad i Sølvpilen, utroligt hvad den bil kan rumme. Hjemme fik jeg bakset de 4 kasser ind, og var glad, da jeg først bagefter opdagede, at de tilsammen vejede 118 kg.


Klar til start.

Tålmodighed er ikke min stærke side, så hvorfor vente på at nogen kan komme og hjælpe en? Nej, jeg gik bare igang, selv om jeg godt nok syntes, det var noget af et projekt, jeg havde kastet mig ud i. I flg. Bolias hjemmeside skulle der bruges 5 timer på at samle skidtet, brugsanvisningen var på 33 punkter, og jeg havde jo tid nok, så det var bare at starte fra en ende af og betragte det som et oversized Lego-projekt.


Pluto syntes, det var vældig hyggeligt, at hans tæpper sådan var bredt udover stuegulvet.

Man hævder sin ret til tæppet ved at gnave ben på det.
Det gik overraskende nemt, selv om jeg ikke var overvældet over kvaliteten. Det var svært at få dyvler og skruer til at passe, men det løser sig som regel med den slags møbler. Da jeg måtte stoppe projektet onsdag eftermiddag pga. orkester, var jeg ca. halvvejs, og egentlig godt tilfreds med mig selv om min indsats. Jeg syntes godt nok, selve skelettet virkede lidt skævt, men regnede med, det ville rette sig, når kaloris kom op på højkant. Snydt igen!

Torsdag formiddag fortsatte jeg ufortrødent, samlede soklen, ja, okay den drillede lidt, men det lykkedes, og skulle til at lægge den på skelettet af skænken, da jeg måtte konstatere, at det her VAR altså helt skævt i mere end en forstand. Hm! Tænke... Måle... Jo, den var god nok, over 1 cm til forskel fra en side af en hylde til en anden. Grumle, grumle... :-(

Kaos!

Mere kaos.

Jeg har samlet mange ting i mit liv, og jeg mener selv, jeg er ret god til det. Og lige præcis den her type samling med dyvler, skruer og skruelåse er ret nem at gå til, og kan så at sige ikke gøres forkert, så hvad nu? Jeg valgte at ringe til Bolias kundeservice, og høre hvad de ville sige til deres forsvar.

Som sagt så gjort, jeg ringede op.


Her kan man så småt fornemme skævheden, men jeg troede på det tidspunkt, at det ville rette sig, når siderne kom på.

Ja, det lød jo ikke godt, men det var desværre ikke første gang, de hørte om den slags oplevelser. De ville hente den og så ville jeg få pengene retur.
Øh... jo, men nu vill jeg jo gerne have lige præcis den model. Om jeg ikke kunne få en ny?
Desværre nej, den var udgået af produktion, fordi den var så svær at samle.

Stuen onsdag eftermiddag.
Jeg synes faktisk ikke, den var svær at samle, omstændigt ja, men svært nej. Den var bare så upræcist lavet, at det var håbløst at få til at ende godt.

Det kunne den flinke dame godt sætte sig ind i, og som sagt var jeg ikke den eneste, der havde stået med problemet. De kunne hente den onsdag aften, og så ville jeg få pengene retur, og så beklagede hun selvfølgelig ulejligheden.

Hm! Kan jeg så kun sige. Jeg havde glædet mig SÅ meget til at få min stue til at ligne noget, man rent faktisk kan bo i og invitere gæster til middag i. Nu har jeg så i stedet spildt sammenlagt en feriedag på projektet, og er ca. lige vidt. ØV!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
På plus-siden er dog, at der ikke var noget brok hos Bolia, som man ellers kunne have forventet.

Klar til start torsdag formiddag.

Den oprindelige plan med at fotografere projektet var at dokumentere min heroiske indsats, når nu det hele stod færdigt, og roen havde sænket sig over det lille hjem. Nu kan billederne i stedet tjene som illustration af det kaos, der pt. hersker.


Og her stoppede projektet så. Skævheden er især udtalt i højre side.



Tilbage er at rydde op og gøre rent...
Fik jeg nævnt, at det pisser ned og er hundekoldt???

mandag den 8. august 2011

Fra blå til grå

Min mors blå sofa har nu fået et gråt betræk og er blevet til min grå sofa!

Min mors sofa var fin at sidde i, passende i størrelse og kan i en snæver vending bruges som gæsteseng, jeg var bare ikke særlig vild med farven... Min moster er imidlertid vældig dygtig til at sy, og som et led i en størrel byttehandel, har hun syet et fint gråt betræk til sofaen. Stoffet er en slags fake ruskind, og fordi det er tykt, ligger det rigtig pænt, også når man har siddet i sofaen. Armlænene voldte lidt problemer, men resultatet blev godt.

De grå puder fandt jeg billigt i Ikea, og de gule er et levn fra min første lejlighed.


onsdag den 3. august 2011

Ikea - Love to hate You!

I mandags var jeg i Ikea! Og ja, det har taget mig et par dage at komme mig over trængslerne...

Jeg er ikke rigtig fan af i Ikea, jeg synes, der er for meget skrammel, for mange skrigende børn, og for mange mennesker. Bevars, de sidste to ting kan man undgå ved enten at komme tidligt eller sent på dagen, men kvaliteten af Ikeas møbler svarer til prisen. Det var fint, da jeg lige var flyttet hjemmefra, og senere da jeg var på SU, men jeg må indrømme, at mit liv med Ikea er forbi. Jeg gider det simpelthen ikke længere...
Ikea er til gengæld rigtig dygtige til opbevaring, rammer, kurve, gardiner og den slags, og da jeg manglede disse ting i rigt mål, var der ingen vej udenom.

Ikea Taastrup reklamerede med "Grand Opening" i anledning af, at de var "næsten færdige" med deres ombygning. Øh jo, skal vi sige godt begyndt er halvt fuldendt??? Eftersom jeg ikke skulle have møbler, var jeg kun i stueetagens dimse-dut-afd., og den var da i hvert fald ikke hverken ombygget eller færdig. Ej heller halvfærdig. Ventilationsanlægget var vist heller ikke åbnet endnu, der var i hvert fald meget varmt og luftfugtigheden var tårnhøj.

For at lokke kunder til fik man i dagens anledning 15% rabat på alt (alene det, og det faktum at vi er midt i sommerferien, burde få normale mennesker til at holde sig væk). Men da jeg som sagt skulle have en hel del ting, valgte jeg at finde den store tålmodighed frem og udstå lidelserne, og resultatet var ca. 425 kr. sparet. Det er også penge, og værre var det heller ikke.
Man kan uden at overdrive sige, at der var mange, rigtig, rigtig, mange mennesker, køerne var lange, p-pladsen fyldt osv., men det var dog til at komme frem. Heldigvis er man jo lokal kendt, og jeg kørte derfor bagom gennem industrikvarteret, i istedet for at holde i kø for at komme ud på Hveens Boulevard sammen med alle de andre. 2 timer efter jeg satte bilen, var jeg ude igen. En del af tingene er ikke i brug endnu, men nogle af rammerne, danner nu ramme om min entré.

Det var egentlig ikke hensigten, men tilfældet ville, at rejser blev temaet, og det er jo meget passende, da enhver rejse begynder med at man går ud af hoveddøren :-)







søndag den 10. juli 2011

Uofficiel rally begynder-prøver

Pluto og jeg har været til uofficiel rally begynder-prøve idag, og sørme om ikke vi for første gang siden hvalpe-prøven kom hjem med et "bestået" resultat. Dejligt :-)
Rallylydighed er en mere afslappet og fri form for lydighed, man må tale med hunden undervejs, dirigere med kroppen, og kravene er ikke nær så skrappe, som til alm. lydighed. Man går en bane og passerer undervejs nogle skilte, hvor man så skal udføre den lydighedsøvelse, der er beskrevet på skiltet. F.eks. "270 gr. højre rundt" eller "Hunden ned i plads, dække den af, gå rundt om den og videre".

Det er ikke en sport, jeg kan forestille mig at dyrke på andet end for-sjov plan, men det er hyggeligt nok at træne i løbet af sommeren, og så var dagens uofficielle prøve en god mulighed for at få lidt "kamp-erfaring" i at gå til prøve.

Arrangør var Sydkystens Hundeskole, og det var Nette, træningskammerat fra Amagerlands, der stod bag. Dommeren var meget flink og forstående, forklarede grundigt, og det var en rigtig god oplevelse. Ikke mindst for en gangs skyld at komme hjem med et godt resultat. 90 point ud af 100 mulige.

Billederne fra dagen er alle taget af Nette.



tirsdag den 14. juni 2011

En køn plante

Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen: Jeg har ikke grønne fingre! Men hvis planterne har lidt livsvilje, er de for min skyld velkomne til at gro.

Til min fødselsdag d. 28. april havde min ene faster en lille stikling (hedder det vist) med af en form for klatreplante, den var to bittesmå blade i en potte jord. Nu 1½ måned senere er det blevet til en rigtig plante, som er over ½ meter høj. Jeg kan desværre ikke huske, hvad den hedder, men den trives fint i min køkkenvindueskarm, hvor der er godt med sollys, og hvor den får en sjat vand, når jeg husker det.


Træerne i gården driller lidt, men min plantes top slutter ovre i højre side af vinduet.

fredag den 10. juni 2011

Alt-løb

Der er lidt længe mellem opdateringerne, men foråret har budt på meget andet end lige at blogge. Forårskoncert-øvning (det gik okay), hundetræning (gik knap så okay, faktisk så lidt okay, at jeg ikke gider bruge tid på at skrive om det), forberedelser til flytning (egentlig okay, men hader at flytte, så nomade bliver jeg nok ikke), en masse arbejde (noget skal jo finansiere ens fritid, men det tager meget af den) og meget mere. Og så var der lige det der Alt for Damerne-løb...

Næste gang jeg finder på, at jeg vil løbe 10 km uden at have trænet ret meget, og endda vælger at gøre det på en bagende varm sommerdag, så vil jeg godt bede om, at der er en voksen, der griber ind!
Mandag aften var temperaturen omkring 26-27 gr., solen bankede ned fra en skyfri himmel, luften var tung og det trak op til regn og torden. Desværre blev det med torden ikke til noget, og regnen kom først ved 23-tiden. Føj for pokker en tur!

Det startede meget godt, men da jeg passerede 4 km og begyndte at møde rigtig mange løbere, der valgte at udgå og gå den direkte vej tilbage, fordi de var skidt tilpas, valgte jeg strategien at løbe efter min puls, således at jeg skiftevis løb og gik. Jeg gennemførte i tiden 1 time, 17 minutter og 53 sekunder og det er jeg fint tilfreds med vejret og træningen taget i betragtning. Og der var skam 12 løbere, der var langsommere end jeg ;-)

For at nå de 10 km skulle man, hvor 5-km løberne drejede ind i målområdet, ud på en 2½-3 km tur udenom. Der var et stykke mellem os på snegleholdet, så de officials, der skulle vise vej, talte i telefon, skrev sms, talte med forbipasserende osv., mens de ventede. Heden til trods kunne jeg ikke lade være med at grine og mindes en parodi med Søs Egelind i hjemmeværnsuniform, da jeg så deres overraskelse, når de så en løber. Smed telefonen fra sig, tog flaget op og viste vej og så vældig officielle ud. Til man var ca. 5 meter forbi dem :-D

onsdag den 20. april 2011

Var det nu klogt...?

I et anfald at "nu-må-der-altså-ske-et-eller-andet" har jeg meldt mig til Alt for Damerne-løb. Det er der egentlig ikke noget særligt ved, for det har jeg gjort flere gange før, men denne gang har jeg meldt mig til 10 km-distancen. Glurps... Var det nu klogt???

De sidste to sne-vintre har desværre afholdt mig fra at løbe ude, og jeg har måttet krybe til korset og købe et fitnesskort. Det er som sådan også okay, men det bliver aldrig mit yndlingssted. Nu hvor foråret så omsider er kommet, har jeg taget løbeskoene på, og det er rigtig dejligt. I et anfald af "ih, hvor er det bare fedt, og nej, hvor går det godt" (min form har åbenbart ikke lidt under, at det mest er blevet til danse og cross-træning fremfor løb), meldte jeg mig til 10 km-løb d. 6/6-11. Hm... der er egentlig ikke længe til, nu jeg i et lidt mere klart øjeblik tænker efter.

Nå, men det værste der kan ske er vel, at jeg kommer til at gå noget af vejen ;-)

Billedet er lånt her: http://images.hellokids.com/

mandag den 4. april 2011

Forår!

Det er så småt ved at blive forår. Lørdag nåede temperaturen sit hidtil højeste i 2011, og oven på en lang og kold vinter var det skønt at kunne gå ude i t-shirt. Bilen blev grundigt rengjort og fik sommerskoene på, og Pluto fik en tiltrængt gennembørstning - udendørs, så løse hundehår ikke skulle støvsuges væk.



Selv om jeg ikke er det store have-menneske, har jeg nu altid syntes, at det var hyggeligt, når vintergækker og erantis tittede frem. Min kommende have kunne udover afblomstrede erantis fremvise påskeliljer, vintergækker, enkelt krokus og en masse blå-nogen jeg ikke kender navnet på.




Nybørstet hund i den sidste eftermiddagssol.


lørdag den 1. januar 2011

Godt nytår 2011!

Så blev det 1. januar 2011. Jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst godt at sige om 2010, så jeg vil nøjes med at glæde mig over, at mit annus horribilis omsider er ovre.

I morgen er det d. 2. januar, det var min morfars fødselsdag, og havde han levet ville han i morgen være fyldt 95 år. Det gør han desværre ikke, så i stedet skal dagen gå med sportur på Fælleden, og senere på dagen skal jeg være hjælper på AAL's agility light-vinter-træning.

Pluto har vist sig at være overordentlig god til at gå spor, og selv garvede jagthundefolk, som vi går med, er meget imponerede. Det er jeg egentlig også, og det er en helt fantastisk oplevelse at stå ude i stilheden og se sin hund arbejde dybt koncentreret og selvstændigt.
Mens sporet får "alder" får vi kaffe og kage og vender verdens situationen, og jeg besluttede mig til at bage til vores nytårs-spor. Jeg så nemlig Det Søde Liv på DR1 med Mette Blomsterberg forleden. Hun lavede kransekage, og det så faktisk ikke så svært ud, så det skulle jeg prøve.


Der blev 30 stykker kransekage af en halv portion dej.

Det viste sig at være super nemt, og som så meget andet hjemmebag smager det væsentlig bedre end købe-kage. Jeg har helt bestemt købt min sidste kransekage, fremover bliver den hjemmebagt. Marcipan, æggehvide og flormelis -ælte, ælte - en tur i køleskabet, forme og bage og vupti har man kransekage.

Jeg valgte at lave stykker og ikke en top, og så er jeg ikke helt så dreven i sprøjteglasur som Frk. Blomsterberg, men som så meget andet håndværk gør øvelse mester. Resultatet smager super godt. Nydes til en kop te og Nytårskoncerten fra Wien, som jeg optog i formiddags :-)


Hvis man øver sig længe nok, skal det med glasur nok komme,
det her er de sidste stykker.

Og her er så opskriften og et billede af en kransekagetop: http://www.dr.dk/DR1/det-soede-liv/Opskrifter/2010/Jul/uds_4/20101217091258.htm