It's beginning to look a bit like Christmas

Denne lille nisse har oprindelig stået i mine oldeforældres hjem.

Julen kommer snigende... Jeg havde egentlig tænkt mig at springe julen over i år. Alle dem, jeg havde juletraditioner med, er døde, og jeg har ærligt og redeligt ikke haft lyst til at gøre noget som helst i anledning af julen. Tværtimod ville jeg helst gå fast forward til 2011. Oven i det har der været knald på det sidste lange stykke tid, og med alt det andet der er sket i 2010, syntes jeg ikke, der var grund til at spænde mere ben for mig selv end højst nødvendig. Altså ingen jul hos mig i år.

Nu fik jeg jo så en pakkekalender, som jeg har hygget mig gevaldigt med hver dag i decemer, og den har bl.a. indeholdt forskelligt julepynt. Så... julen fik alligevel sneget sig ind i det lille hjem, og i en passende dosis.

Udenfor har det væltet ned med sne hele dagen, det bliver hvid jul for 2. år i træk, og det skulle eftersigende være første gang i de 150 år, man har registreret vejret. At dømme efter medie-hysteriet skulle man ikke tro, vi havde haft vinter før, men det har vi jo.

En samling af pakkekalender, lidt nyindkøb og lidt gammelt.

   

Julelys og julestjerner.

To pakker, der skal under træet i morgen, og den jeg selv skal åbne.

Der har været to æsker blandede julekugler i min pakkekalender, og da jeg ikke har noget juletræ, måtte jeg finde kreativiteten frem. Det blev til variationer over temaet julekugler og silkebånd.



Guld og bronze over spisebordet.

 

Rødt og guld på hoveddøren.







Lilla og sølv i entréen.

Så alt i alt begynder det at ligne jul: http://www.youtube.com/watch?v=z3rJX3U9yM8

Jul med DR Big Band, Signe og Bruno

Lørdag eftermiddag var jeg i Koncerthusets Studie 2 med Erik og Eva. Vi skulle til, hvad jeg troede var en julekoncert, men som mere var Cirkus Summarum krydret med jul, og Cirkus Summarum er så vidt jeg ved, DR's sommerkoncert for børn, Eva havde været inde og se det i sommer.

Hvorom alting er, så hyggede både jeg og ungerne os gevaldigt, DR Big Band spillede som altid forrygende, og for Erik og Eva var dagens højdepunkt at de var ude og danse med Signe og Bruno. Så skidt med, at der ikke var så meget julemusik.

Billeder er lånt fra DR Big Bands Facebook-side.

Jul i Tivoli



Juletræet foran Koncertsalen.



I sidste uge var jeg i Tivoli, som igen i år er smukt og hyggeligt julepyntet. Selvom jeg ikke er særlig vild med sne og kulde, må jeg indrømme, at det ser fint ud med den ægte sne, der ligger over haven.

Billederne er endnu engang fra min mobiltelefon, og kvaliteten er lidt bob-bob a propos TV2's julekalender-genudsendelse.





Tivolisøen, næsten frosset til.



Pakkekalender

Jeg har fået en pakkekalender :-)

Min søde veninde Cecilie syntes, at 2010 havde været så forfærdeligt et år for mig (og jeg kan kun give hende ret), at jeg om ikke andet skulle have noget hyggeligt at stå op til i december. Så i søndags, da jeg var til julehygge hos hende, fik jeg en kasse med 24 smukt indpakkede gaver med hjem. Jeg var mildt sagt overrasket, meget glad og rørt over hendes betænksomhed.

Lyset på billederne er ret skidt, de er i virkeligheden indpakket i brunt papir, har hvid snor omkring og et rødt tal i filt med en enkelt sten på, som viser hvilken dato pakken er til. Klassisk og alligevel smukt og julet.

2010 har mildt sagte været et lorte år, ja, undskyld mit sprog, men en mørk december morgen bliver noget hyggeligere på den her måde. Forhåbentlig bliver 2011 "mit år", som Cecilie udtrykte det.

Den her skal jeg åbne i morgen.

Kære Cecilie: 1000 tak for den fine pakkekalender!

Mette Blomsterberg - go home!

Jeg skal have gæster til middag i morgen, og sad i eftermiddag og læste kogebøger for at finde inspiration til menuen. Valget faldt på tunmousse med romainesalat til forret, mørbrad-cognac-gryde med hasselback kartofler og bønner til hovedret, og med så fyldig en hovedret skal desserten ikke være for voldsom. Det blev derfor til en kombination af dessert og kage til kaffen, nemlig hjemmebagte mini Sarah Bernhardt-kager.

Jeg har ikke prøvet at bage Sarah Bernhardt før, men det var til at have med at gøre, selv om det tog lidt tid. Og så smager de godt ;-)

Tea for Two

Tillad mig at komme med et surt opstød. Jeg er TRÆT af, at the er blevet en sundheds-mode-dille! For min skyld kan div. dameblade anbefale, spelt, skyr, blåbær, poweryoga mv. så meget de lyster, men jeg er træt af, at the er kommet på helselisten.

Jeg har drukket the stort set hele mit liv, og det agter jeg at blive ved med. Sort the vel at mærke, ikke noget med hverken detox the, eller grøn the (som iøvrigt gerne er flavoured med noget til at tage den grimme smag), eller urtethe til mig - plain black tea, please.

Onsdag måtte jeg gå hjem fra arbejde med noget der mest mindede om influenza, selv om det ikke udviklede sig sådan, men mere var en gang mavehalløj med feber. På trods af at min mave ikke helt er, hvad den burde være, så havde jeg det idag godt nok til at gå til et møde med ejendomsmægleren, og da jeg var udgået for både Earl Grey og Ceylon, gik jeg forbi den lokale thebutik på vejen. Normalt køber jeg mit the-fiks hos Østerlandsk Thehus, og efter dagens oplevelser bliver jeg helt sikkert ved med det, da den lokale butik viste sig at være hoppet med på helsebølgen med div. sundhedstheer.

Som sagt skulle jeg bruge Earl Grey og Ceylon.

"Earl Grey, ja, hvilken slags?" spurgte ekspedienten.
Mig: "Bare alm., tak".
Hende: "øøhh, ja, det må vel så være den uden garvesyre"
Mig: (lettere fraværende): "Det gør ikke noget, at der er garvesyre i"
Hende: "jamen, garvesyre er bestemt ikke sundt, det bla, bla, bla .... (en masse jeg ikke hørte efter)"
Mig: "nå, det går jeg nu ikke så meget op i"
Hende, lettere overrasket: "ellers er det med jasmin eller citrus"

Nå, men fint, fint, det blev så til Earl Grey uden garvesyre.

Behøver jeg skrive, at de kun havde een slags Ceylon, som stod sammen med alt det andet slemme sorte te i et hjørne? Og at hun nærmest så ud som om, jeg købte gift, da jeg bad om 125 g?
Som de så i øvrigt ikke solgt, nej, de solgte kun i 50 grams intervaller, "det andet var så besværligt med ørerafrundingen". Jaaaa.... joooo... det kan være svært at dividere med fire og runde enten op eller ned.

Tak og lov for Østerlandsk Tehus, der går jeg hen næste gang ;-) http://www.osterlandskthehus.dk/index.html

IN Kvindeløb

Idag var det så tid til årets sidste motionsløb, IN Kvindeløb i Amagerstrandpark. Jeg løb de 5 km på 32 minutter og 32 sekunder (tidtagning med chip). Og konklusionen på det, tjah... det må vel være, at når jeg ikke har trænet noget videre, så kan jeg løbe 5 km på ca. 32 minutter. Så kan jeg jo bruge efteråret og vinteren til at overveje, om jeg vil give den gas med træningen, så jeg kan komme under den halve time til forårets løb, eller om jeg skal gå igang med de 10 km.

Indvielse af Den Elektriske Storebæltsforbindelse

I tirsdags spillede jeg med Sjællands Politiorkester til indvielsen af Den Elektriske Storebæltsforbindelse. Indvielsen skete på Sjællandssiden, nærmere bestemt en mark ved Herslev, som ligger i nærheden af Høng.

Dronning kom, vi truttede løs på Parademarchen (selvom hun næppe kunne høre det, hun blev sat af et stykke fra, hvor vi stod), og det hele var fint og festligt. Og ved at blæse væk! Det blæste en halv pelikan, og selv om vi stod lidt i læ af festteltet, hvor de inviterede gæster skulle underholdes og spise efter indvielsen, skulle der holdes godt fast på noder og kasketter.

Bestyrelsesformand i Energinet.dk Niels Fog, Lykke Friis og Dronningen i strid blæst. Billedet er lånt på Sjællandske Mediers hjemmeside www.sn.dk

Efter Dronning Margrethe d. 2.'s Parademarch, som blev spillet under ankomsten, gik Maggie ind i transformerstationen og skulle høre noget om den, inden hun skulle vises rundt på det udendørs anlæg. Da hun trådte ud igen, spillede vi yderligere to numre, inden der var tale og officiel kobling af strømmen mellem landsdelene. Herefter spillede vi Congratulations, mens alle gæsterne gik ind i teltet, så var vores del forbi, og vi kunne vende transitterne mod Brøndby.

Vi har så afgjort spillet bedre, men vejr og navnlig vind taget i betragtning, gik det fint. Der kan ses og læses mere her, hvor jeg også har lånt billeder http://www.sn.dk/Billedserie-dronningen-i-Herslev/Kalundborg/artikel/81762 Desværre fandt Sjællandske Medier ikke SPO værdige til et blive foreviget ;-)

En del af Sjællands-anlægget. Billedet er lånt på Sjællandske Mediers hjemmeside www.sn.dk

TAK Cup

Søndag var Pluto og jeg til vores første agilitystævne, og vi kom hjem med en 3. plads :-) Meget glade og stolte! Eller rettere sagt jeg var (og er), Pluto er vist mest interesseret i den spiselige præmie.

De glade vindere.

TAK står for Taastrup Agility Klub, og de holder hvert år et venskabsstævne, hvor de inviterer ligesindede klubber til en venskabelig dyst i agility i 3 rækker. Superbegynder for dem, der har gået op til ½ år, begynder for dem, der har gået mellem ½ og 1 år, og en øvede for resten. Øvede-rækken løber to gennemløb i spring og to i agility, og deles derefter op i en A- og en B-finale, således at det er dagsformen, der afgør, om man er letøvet eller øvet. Superbegynderne løber 2 gennemløb af en meget nem agilitybane, og gennemsnittet af de to løb giver så resultatet.

Stævnet er udpræget hygge, og der er plads til alle niveauer uden sure miner, inkl. hunde der løber ind på den anden bane (og det var altså IKKE Pluto), selv om der konkurreres på en seriøs måde. Så det var et stævne, der tiltalte mit ret beherskede konkurrencegen - "fint, fint, vi skal gøre det ordentligt, men ikke på bekostning af hyggen".

Pluto og jeg stillede som sagt i superbegynderrækken, og det gik forrygende. På trods af at det var et fremmed sted, fremmede redskaber i en anden farve end han er vandt til, og ikke mindst at der var rigtig mange gøende hunde på sidelinien, så var Pluto meget koncentreret og løb SÅ godt. Fokuseret på mig, men ikke mere end at han selv søgte forhindringerne, så det var stor succes. Også da vi havde løbet og kun skulle hygge og heppe med og på resten af Amagerlands-holdet.

Hygge i Amager-lejren.

Nå ja, og så fik jeg lige livetestet, at Pluto er skudfast. Der ligger nemlig en skydebane ved siden af agilityklubben, og de plaffede lystigt løs. Pluto var helt og aldeles total ligeglad, men det var synd for de hunde, der ikke er glade for skyderi.

DHL-stafet

I går var jeg ude og løbe DHL-stafet - i øsende regn :-/ Jeg skulle løbe som den første, og efter ca. 1 km kom en heftig byge, således at jeg tilbragte resten af aftenen våd og kold, selv om regnen hurtigt holdt op. Men bortset derfra var det en hyggelig aften, vores hold bestod af både hurtige og langsomme løbere samt en gående, og vi blev nr. 3909 med en tid på 3 timer, 14 minutter og 29 sekunder.
Selv løb jeg i flg. mit pulsur (dvs. ikke en helt præcis tid) de 5 km på 31 minutter og 59 sekunder, hvilket er min indtil nu bedste tid på 5 km og meget tilfredsstillende træningen op til taget i betragtning.

Træning, træning, træning

Den står på træning! Hundetræning, orkestertræning og løbetræning. Og det hele skal helst toppe i løbet af de kommende 14 dage.

Mandag d. 30. august skal jeg løbe DHL-stafet med arbejdet, søndag d. 5. september til agilitystævne med Pluto, tirsdag d. 7. september skal SPO spille til indvielsen af Den Elektriske Storebæltsforbindelse med deltagelse af Dronningen, og søndag d. 12. september skal jeg løbe IN Kvindeløb.
Jeg tvivler på, alle tre discipliner topper, og sådan som året indtil videre er gået, er mine ambitioner ret beherskede...

Det kunne være fedt at komme under den halve time på 5 km'eren, men det kommer jeg ikke nu, så jeg deltager for at være med, og for at holde løbestilen ind i efterået. En lang og varm (meget varm) juli, hvor jeg kun fik løbet, hvis jeg kom tidligt op i week-ender og ferie, efterfulgt af en august med heftig regn, har sat sit præg på min form. Jeg blev vældig glad, da jeg på Berlingske.dk læste en artikel af Chris McDonald, som skrev, at selv eliteudøveres præstation var nedsat i varmen. Tak for det! Selv kl. 7 om morgenen var det ulideligt, og jeg følte, mine lunger var på vej ud på vrangen. Jeg har ikke noget imod at løbe i regnvejr, det kan faktisk være meget behageligt, men når det står ned i stænger, og jeg er gennemblødt efter 10 meter, så gider jeg altså ikke.
Så... det må gå som det kan, 5 km er ikke længere, end at man kan gå, hvis det kniber.

Pluto har oven på foråret og sommerens træning og adfærdsbehandling vist sig som en lille superhund. Super koncentreret, opmærksom og med god kontakt, kombineret med hans sædvanligt høje tempo og glæde. Helt fantastisk at opleve :-) Søndag d. 5. september skal vi til venskabsstævne i Taastrup Agility Klub, og vi er tilmeldt i super-begynder klassen. Jeg tager mest afsted for at få en hyggelig dag med hundevennerne, og for at få noget konkurrenceerfaring.
Der er mange ting, der, selv om de er forskellige, er ens at arbejde med, når man spiller musik og træner hund. Det er den lille daglige dosis, der gør at man til sidst kan, man kan ikke nøjes med at øve/træne en gang om ugen. Nogle gange må man dele øvelsen/musikken op og tage et par takter/et delmoment af gangen, f.eks. lære den svære slutning, inden man sætter det sammen.
Det samme tror jeg gælder med konkurrence/koncert-delen. Man skal have noget "kamperfaring", før man slapper så meget af, at omgivelserne er mindre væsentlige for præsentationen.
Jeg assisterede på et tidspunkt i et orkester, der spillede 3, måske 4, koncerter på et år. Vi skulle spille 2 x 30 minutters julemusik som "baggrundsstøj", mens gæsterne ankom til en juletræsfest. De (altså orkestret) var helt kørt op, vi skulle møde 1 time før, holde forprøve osv. Og det gjorde vi så.
I SPO spiller vi ca. 20 koncerter om året, og den eneste, hvor vi møder 1 time før, er vores forårskoncert. Resten klarer vi med ½ time før, en stemmetone et par minutter før tid, og så er vi klar.

Ingredienserne til de kommende uger...

Jeg har spillet flere hundrede koncerter, og synes det er SÅ fedt at trykke den af, samtidig med jeg slapper af med det. Efter et par lydighedsprøver med Pluto kan jeg godt mærke, at jeg ikke er helt så meget hjemme i ringen, som jeg er på scenen. Jeg skal lige lære de nye spilleregler at kende, hvad må man i ringen, hvad må man ikke, hvornår må man gå udenfor ringen osv. Så derfor er målet med agilitystævnet først og fremmest hygge og kamperfaring.

Og så er der jo lige koncerten i Høng, hvor Dronning Margrethe indvier Den Elektriske Storebæltsforbindelse (altså sammenlægningen af el-nettet i Øst- og Vestdanmark). Det kommer helt sikkert til at gå godt, meeeen med fine gæster og et eventbureau som betaler (og her kan vi måske hente flere jobs i fremtiden), skal det naturligivs lyde godt. Og spiller vi ligeså godt, som vi har gjort det sidste onsdage, bliver det SUPER. Om det er udsigten til, at vi skal spille for fine mennesker, eller at vi snart skal have ny dirigent, ved jeg ikke, men jeg skal lige love for, der er smæk på - på den fede måde, med fortegn, nuancer og hele udtrækket. Vi er næsten fuldt besat, mangler en es-cornet og et horn, og tænk hvis vi spillede så godt hver gang. Måske kommer vi til det, når der kommer en ny og svinger pinden? ;-)

Og så er jeg iøvrigt blevet lidt doven, hvad billeder angår. I stedet for at pakke kamera ud, hver gang jeg vil lægge noget på bloggen, er jeg begyndt at bruge kameraet i min telefon. Derfor den lidt dårligere fotokvalitet.

Kunsthåndværk på Frue Plads

Hvert år er der kunsthåndværkermarked på Frue Plads. Jeg var der for mange år siden sammen med min ene faster, og de sidste par år har jeg først opdaget det, når det havde været. I år opdagede jeg tilfældigvis, at det løb af stablen i den forgangne week-end, og da jeg ikke havde nogen planer lørdag formiddag, sadlede jeg cyklen og kørte mod Indre By.

Kunsthåndværkermarkedet havde trukket mange til på trods af det snuskede vejr, og især mange kvinder i 50'erne og 60'erne, iført flagrende hør-gevandter, markante farvede briller, stålgråt hår og store smykker, gerne museumskopismykker. De synes bare, keramik er såååå fantastisk smukt, og filt er et VIDunderligt materiale, og mange af dem er skolelærere og pædagoger. De fleste af dem er afsted med en veninde, mens andre har deres mand sjoskende bagefter sig med et træt udtryk i ansigtet over udsigten til endnu en filt-ting, eller et brunt fad. I kender sikkert typen ;-)

Og der var da også rigelige mængder af filt og klassisk brunt, mørkegrønt og koboltblåt keramik, men heldigvis også mange unge kunsthåndværkere, der lavede lækre ting i stof, keramik, porcelæn og glas, og i fine pastelfarver. Blandt meget andet.

Med tanke på, at jeg skal til at indrette 122 m2, tillod jeg mig at falde for et par af tingene, i de farver jeg har tænkt skal være tema i enkelte rum - altså er tingene købt til at stå bestemte steder, og ikke nødvendigvis sammen.

Hvid keramik og grønt porcelæn med pink lædersnor.

Det her buttede og farvede keramik kunne jeg ikke stå for. Det er egentlig en flødekande og en sukkerskål, men jeg har ikke tænkt mig at bruge det som sådan, og heller ikke at have det stående sammen. Derfor de to forskellige farver.

Flådens 500 års jubilæum

I denne uge har den danske flåde fejret sit 500 års jubilæum, http://www.flaaden500.dk/, og jeg skal lige love for, den har fået hele armen. Tirsdag var der flådeparade, og havde det ikke været for et par møder på arbejde, var jeg kørt ned til Langelinie for at se det, men da det nu ikke kunne lade sig gøre, tog jeg turen i dag fredag. Siden paraden i tirsdags var der kommet flere forskellige skibe til, både danske og udenlandske, og de lå fra Langelinie og hele vejen langs havnen til Langebro, samt på Holmen.
Udover "Åbent Skib" på næste alle skibe spillede Søværnets Tamburkorps, et russisk militærorkester og en amerikansk flåde kvintet, så der var underholdning nok.

Søværnets Tamburkorps spiller.

Den amerikanske flåde kvintet spiller ved Isbjørnen.

Jeg startede på Langelinie og cyklede og gik (der var rigtig mange mennesker) og fik både kigget på skibe, spist is, hørt Søværnets Tamburkorps og den amerikanske flådekvintet på vejen ned til Langebro. Jeg droppede fra starten af at gå ombord i alle skibene, men syntes så alligevel Absalon var så stor og imponerende, at jeg liiige ville se den indvendige side også. Det var så lige et kvarter for sent, der skulle tydeligvis være et officielt arrangement, for skibet var lukket, og det vrimlede med politi og hunde, der var ude og "sikre" - æv!

Absalon i baggrund (den er både stor og grim) og et par mindre skibe foran.

Georg Stage og et af de udenlandske skibe.

Et par skibe foran Det Kgl. Bibliotek.

For at holde den maritime stil tog jeg havnebussen fra Det Kgl. Bibilotek og fik således set det hele fra søsiden på vej tilbage. Min plan var egentlig at stå af havnebussen på Holmen, men der var lukket pga. arragementet, så jeg kom af et sted mellem Operaen og Holmen og cyklede så forbi Holmen og videre rundt bagom Christiania og hjem.

Udsigt fra Havnebussen.

Holmen med Mastekranen.

Det er muligt, at Absalon er stor og grim, men dette svenske skib er nu heller ikke for kønt. Men sikkert smart til krigsbrug ;-)

Da jeg hoppede på cyklen i Botanisk Have, fortrød jeg, at jeg ikke havde taget en trøje på, for det var overskyet og køligt, men i løbet af cykelturen til Langelinie brød solen igennem, og dagen endte med let rødmende skuldre og følelsen af, at ansigtet har været ude i sol og blæst.

En rigtig hyggelig dag med sol og søfart, masser af mennesker og god stemning.

Og japanske turister er jo også en del af gadebilledet, her med Amaliehaven, Amalienborg og Marmorkirken som baggrund.

Besøg på Amalienborg

Frederik d. 8.'s palæ på Amalienborg er blevet sat istand til bolig for Kronprinsparret, og inden Frede og Mary pakker flyttekasserne, har palæet været åbent for offentligheden. Det slutter idag d. 8. august, og vanen tro fik jeg først snøvlet mig afsted lige før lukketid. Fredag har jeg tidligt fri, så jeg brugte dagen på at være turist i min egen by.

Først en hurtig frokost på Café Oscar i Bredgade, derefter et smut i Marmorkirken (efter at have været i både Peterskirken i Rom og St. Paul's i London syntes jeg, det var på tide at se den hjemlige kuppelkirke), inden jeg stillede mig i kø til Frederik d. 8.'s palæ. Til at fordrive tiden købte jeg en is i Amaliegades isbutik-café, og jeg er ret sikker på ejeren kommer til at savne køen, for der var flere, der købte is eller frokost til indtagelse i køen.

Efter 25 minutter i kø og 40 kr. i entré blev jeg lukket ind, og lad det være sagt med det samme: Der er meget, meget smukt. Istandsættelsen er sket med respekt for de originale rammer med stuk, guld, plankegulve og alt hvad man forventer af stil på et slot. Samtidig har man indarbejdet moderne kunst, lysstyring (til prismelysekronerne), netværk, gulvbokse og andre ting, der er nødvendige i et moderne hjem og arbejdssted.

Jeg er ganske givet en anelse miljøskadet af mit job, men jeg kunne ikke lade være med at overveje, om Frederik og Mary ikke kan blive enige om, hvor fjernsynet skal stå - 3 antennestik i samme rum og indenfor lidt mere end 1 m2 ;-) Men i øvrigt meget elegant lavet på installationsdelen, moderne teknik, men integreret i de gamle rum.
Meget smukt, meget gennemført, og alligevel tankevækkende, at man bruger 120 mio kr. (eller mere, men de 120 mio. er dem der er offentliggjort) på at sætte et hus istand til en familie, der økonomisk har mulighed for selv at betale, samtidig med at Statens øvrige bygninger forfalder og vedligeholdelsesbudgetterne mindskes år efter år.

Da jeg kom ud på slotspladsen igen, studsede jeg godt nok over det store opbud af pressefolk, og tv-stationerne, der var klar til at rapportere direkte. Altså bevars, det er ikke tit min vej går forbi Amalienborg, meeeen ligefrem at sende TV2 News til at dække chefmaskinmosterens besøg???
Nå, men jeg tænkte ikke videre over det, fandt min cykel og cyklede ned forbi Langelinie på turen hjem. Hjemme tændte jeg computeren, og her afsløredes det så, at Kronprinsparret venter tvillinger til januar. Javel, ja. Så det var altså ikke for at dække mit besøg, medierne var troppet op ;-)

Min billet og datoen der afslører, at mit besøg var samme dag, som pressemeddelelsen om de første tvillinger i tronfølgen kom ud.

Sommerferien er ved at være slut

Der sker så mange ting lige for tiden, mit overskud er i bund, og jeg orker ikke at gengive det hele her. Det skal nok blive godt, når det er færdigt, og jeg skal nok komme oven på igen, selv om det kommer til at tage tid. Alligevel synes jeg, det må være tid til en lille opdatering.

Orkester har holdt sommerferie siden Skt. Hans, og bortset fra lidt sommertræning har hundetræningen også ligget stille. Det slutter imidlertid nu, torsdag skal Pluto og jeg til lydighed, søndag til agility og næste onsdag er der første orkesterprøve. D. 30. august skal jeg løbe DHL-Stafet, og d. 12. september IN Kvindeløb. Fællesnævner for ovenstående? Træning, træning og træning.

Pluto er jo blevet trænet godt og grundigt med lederskabstræning/adfærdsbehandling siden springturen i april, og det har hjulpet. Slipper ham dagligt nu, og det er til gensidig glæde. Pluto hygger sig uden snor, snuser rundt og er mere naturligt træt, når vi kommer hjem, og jeg glæder mig over at have en hund, der er blevet langt mere opmærksom og kommer når jeg kalder - selv når der er fugle og/eller andre hunde omkring ham. Fokus er på mig nu, og jeg skal ikke bevæge mig langt væk, før han selv følger med. Stor tak til Søren for råd, vejledning og tricks undervejs!
Vi har trænet en lille smule agility, og gået til sommer-rally lydighed, men ikke trænet målrettet på hverken lydighed eller agility, men vigtigst er det også, at han kommer, når jeg kalder, og det må siges at være lykkedes. 7-9-13 ;-)

Langt sløjere står det til med min træning. Cornetten har der ikke været det store overskud til, og jeg har egentlig heller ikke gidet. Så næste onsdag rammer det mig, 7 uger uden at spille = AV! Læbemuskulaturen svinder, når den ikke bliver trænet, fuldstændig som alle andre muskelgrupper. Heldigvis kommer det hurtigt igen, og allerede d. 7. september skal vi ud at spille. For selveste Fru Dronnningen til indvielse af den elektriske Storebæltsforbindelse (sammenkoblingen af el-nettet i Øst- og Vestdanmark). Jeg vil gætte på, Dronning Margrethe d. 2.'s Parademarch er på programmet næste onsdag.

Og a propos det med muskler... Med konstant søvnunderskud, 1 million tanker at få hold på, 1 million ting at beslutte og 1 million ting at gøre, har løbetræningen været syltet. Med DHL-Stafet om 3½ uge skal der ske et eller andet, så jeg har lagt en plan, der hedder 3 x løb om ugen. Om det rækker ved jeg ikke, men jeg gør forsøget. Dagens løbetur blev på knap 3 km, og jeg løb med en gennemsnitshastighed på 8,3 km/t. Mit pulsur er til batteriskift, så jeg har ikke helt styr på intensiteten, og tager tid på min iPod. God undskyldning, ikk'? ;-)
Nå, men sølle 5 km er jo ikke længere, end man kan gå, og det er vist mest mig selv, der går op i tiden.

Så kom der billeder

Så kom der billeder fra både lydighedsprøver og agility klubmesterskab. Billedet fra lydighedsprøven d. 12. juni ved jeg ikke, hvem der tog, alle billeder fra agility klubmesterskabet d. 13. juni er taget af Michael Varding-Hasse.

Lineføring til lydighedsprøven - i strid blæst.

Banegennemgang agilitybane.

Der er mange forhindringer at holde styr på...

Tænk på det bedste du ved...

... straks så flyver du afsted.

Ret så irriterende de andre også skal på banen, ville gerne have den helt for mig selv ;-)

Banegennemgang springbane. Det hjælper på forståelsen at gå ned i hundehøjde.

Pluto som fotomodel i en pause.

Slalom.

Tunnel.

Spring.

Som det fremgår af en af billedteksterne, var Pluto fotomodel i en pause, og han kan nu ses som forside hund på www.amagerlands.dk