Herre, SKÆNK mig styrke!

Jeg tror egentlig, man siger "Herre, giv mig styrke", det var i hvert fald, hvad min mor sagde, når hun måtte lægge krop til knap så kompetente hjemmehjælpere. SKÆNK er imidlertid mere dækkende her, for idag var dagen, hvor jeg skulle have leveret en ny skænk som erstatning for det skæve tårn i Pisa, som tidligere har været omtalt her på siden. Ja, der gik så lige en måned med klage, forhandling af pris på lille model og ikke mindst levering. Men idag var dagen!

Da det nu, i hvert fald i flg. Bolia, var så svært at samle dette møbel, blev den leveret samlet. Det betød for mit vedkomne, at af de 900 kr. jeg fik i rabat for min ulejlighed med den første, røg de 600 kr. til levering, da en samlet skænk ikke lige kan presses ind i en alm. personbil.

Måske, den har været tabt bag en vogn..?

Skænken blev leveret, og jeg pakkede op, forventningsfuld som et barn juleaften. Julelysene blev imidlertid meget hurtigt slukket...

Skænk nr. 2 åbenbarede sig som en lettere skæv og meget ramponeret udgave. For h.... da også!!! Jeg må have lydt som en kombination af af Kaptajn Haddock og Maskinmester Brovst på en og samme tid.

Endnu engang fat i Bolias kundeservcie, som de måske nok skulle nøjes med at kalde "kunde".

Nå for søren, det var ikke så godt. Om emballagen var skadet? Var hvad pigebarnet i den anden ende sagde. Og nej, det var emballagen ikke.

Faktisk spurgte jeg chaufføren, om jeg kvitterede for modtagelsen, eller for at varen var modtaget i acceptabel stand, og han svarede, at jeg kvitterede for modtagelsen. Hvis der var noget galt med møblet, skulle jeg kontakte Bolia direkte, og han sagde også, at man som regel kunne se på emballagen, hvis der var en transportskade.

Men jeg skulle så sende et par billeder af skænken, og så ville hun se på sagen. Jamen, tak for det! Det er vist også, hvad man som absolut minimum kan forvente, efter at have spildt 3 feriedage + tid til afhentning af skænk nr. 1 + tid på at sende mails frem og tilbage, på ikke at få leveret noget der kan bruges. Så, jeg måtte endnu en gang fotodokumentere, skrive klage og sende afsted.

Fortsættelse følger, stay tuned...

Amager Cup

Søndag var Pluto og jeg til Amager Cup. Sidste års TAK Cup var flyttet til Amager, og arrangeret af vores egen klub AAL og naboklubben HF70. Fordi vi har gået til agility i mere end et år, skulle vi stille op i øvet klasse, der konkurreres i superbegynder, begynder og øvet, og øvet deles så i en A- og B-finale.

Så vidt jeg kunne se af resultatlisten, blev vi nr. 9 i spring B-finale, og vi blev i hvert fald disket i agility B-finale. Det er ikke noget prangende resultat, men det er kun anden gang, vi er til stævne, og alt i alt havde vi en god dag. Pluto var lidt en bandit, men han undlod at stikke af (det er første succeskriterie), og løb ganske pænt. Jeg synes, det er svært at forlange mere af ham, når jeg selv synes, det er svært. Man skal huske banen, have styr på sin hund, bruge den rigtige arm på det rigtige tidspunkt, skifte side osv. Tror og håber, det kommer med øvelsen ;-)

Her er lidt billeder fra dagen leveret af Karina Bonde og Kim Andersen.