søndag den 7. oktober 2012

Weekend i hundene

Sidste weekend gik det hele i hundene!

Fredag spillede jeg med Sjællands Politiorkester til åbningen af DM for politihunde i Køge. På trods af masser af publikum er det ikke lykkedes mig at finde nogle billeder af os. Men scenariet var ca. sådan: En motorcykelbetjent, to politiheste, orkestret, faner og så en større forsamling af hundeførere og hunde i marchkolonne gennem Køge.

Lørdag skulle Pluto til lydighedsprøve. Egentlig mest for sjov for vi stoppede til lydighed ved sommerferien, men det skulle da forsøges. Vi har været oppe tre gange før så ambitionen var bare at bestå. Og det gjorde vi :-))) Endda med en 1. præmie og som dagens 2. bedste hund i klasse 1.

Lineføring var lidt noget kludder, og i stillingsskift mellem dæk og sit tænkte Pluto at dem øvelse kunne han da godt. Så han gennemførte selv hele øvelsen, helt uden kommandoer. Det koster point ;-)
I næsepinden tog han promte den rigtige pind, desværre blev afleveringen noget rod. Heldigvis er det søge-delen der vægtes mest.
Dæk og indkald var til gengæld helt perfekt, og vi fik 157 ud af 180 mulige point. Meget godt klaret når vi ikke har trænet rigtigt siden juni.

Søndag stod den på agility og det gik også fint. Det blev til en 2. plads i spring i B-letøvet-finalen og en disk i agility.
Lidt ærgerligt med disk for han løb SUPER godt. Lige indtil han tog et spring den forkerte vej i stedet for at løbe udenom. Lidt æv, men det ville jo ikke være Pluto, hvis ikke der var et strejf af møghund ;-)

Alt i alt en fantastisk weekend med hyggelige mennesker, masser af frisk luft og ikke mindst fine resultater.
Og en træt lille hund, der måske nok var for træt til at lege med sine præmier men ikke for træt til at vogte på dem.

Ingen kommentarer: