Weekenden gik med nytårskoncerter i Svogerslev, og sikke en fest :-)))
Det hele klappede, som det skulle - alle var glade, solisten var fantastisk, alle de små detaljer lykkedes "på dagen" og vi havde en fest med at spille koncert. Hvis der er noget, jeg savner ved at spille orkester på det niveau, er det nytårskoncerterne, men tiden er desværre ikke til.
Årets solist var Erann DD. Han var ikke en af mine umiddelbare favoritter, men jeg blev mere end positivt overrasket. Han synger imponerende godt, og er afslappet og helt nede på jorden. Virkelig en fornøjelse. En anden stor fornøjelse er at blive instrueret af René, som er Svogerslev Brass Bands faste nytårsdirigent. Han er utrolig dygtig og meget, meget professionel, og jeg er kørt fra prøver og koncerter med følelsen at være blevet lidt bedre. Sidst men ikke mindst er der alle de søde mennesker, der udgør den faste kerne af orkestret, og de 4-5 assistenter, som jeg også kendte. Det er hårdt arbejde op til, men SÅ fedt, når det går løs!
Udover musikken er alle med til hjælpe med at pynte scene og foyer, og efter koncerten søndag er der fælles spisning, hvor vi lige sidder og falder ned og vender weekendens oplevelser.
Jeg var på foyer-pynte-holdet, og fra oppustningen af 300 balloner og anretning af champagne og kransekage til 440 personer (pr dag) er her et par stemningsbilleder, samt et par billeder fra scenen lige inden det går løs. Selve koncerten har jeg af gode grunde ikke billeder fra, men et enkelt youtube-klip kan det blive til.
http://www.youtube.com/watch?v=qgWIJTDmZlc







Ingen kommentarer:
Send en kommentar