søndag den 21. april 2013

Billede af Morfar

Min veninde Cecilie havde fornylig lagt et billede af sin Morfar på sin blog, og det syntes jeg var lidt skægt, fordi jeg har et tilsvarende "Morfar-billede", om ikke taget i samme situation, så efter samme koncept.

Mit "Morfar-billede" viser min Morfar (til højre) og min Mormors bror Karl (aldrig kaldet andet end Morbror Kalle), og er taget på Rådhuspladsen under krigen. I flg. min Morfar havde de hver fået et nyt sæt tøj i erstatningsmaterialet cellud.

De ligner et par gangstere, og så synes jeg - muligvis bare fordi jeg kendte dem begge - at de ligner det, de er eller var: Min Morfar er den smarte bybo, og Morbror Kalle vestjyden der er kommet til byen ;-)
Jeg ved ikke, hvornår billedet er taget, men et bud kunne være sidste halvdel af besættelsen, og så er de hhv. ca. 27 og 25 år gamle. Desværre forvrider min telefon motivet, når den tager billeder, så nedenstående foto, yder ikke det gamle billede fuld retfærdighed.

Cecilies Morfar-billede kan ses her, et stykke nede i blogposten:http://ancema.dk/2013/04/opdatering-i-mit-studio/


Ingen kommentarer: