Handywoman slår til igen

I dag har jeg været handywoman. Først hos min mor og bagefter hos min moster og onkel. Jeg overvejede ellers at sætte mig ned med hænderne i skødet, for mit held må helt sikkert være brugt for denne uge.

Mandag morgen var jeg måske en lille smule træt oven på Landsstævne-weekenden, jeg fik i hvert fald smækket mig ude, da jeg skulle ud og lufte Pluto. Det var ikke sååå skægt at stå der med morgenhår, og hvad jeg nu tilfældigt havde kastet på af tøj, og uden nøgler. Af uvisse årsager havde jeg taget min tlf. med, så jeg skyndte mig at ringe til Britt, for at høre om hun var kørt. Det ville hun have været, men hun havde ferie og var hjemme. Heldige mig! I dag var jeg så igen heldig, idet jeg tabte mine bilnøgler i en rist, da jeg parkede på Fisketorvet. Heldigvis havde jeg min værktøjskasse i bilen, så det var forholdsvis nemt at bøje et stykke ledning til en krog og fiske nøglerne op. Igen - heldige mig :-)

Min tur til Fisketorvet skyldtes, at jeg godt kunne tænke mig en ny sommertaske. Eller rettere EN sommertaske, for de tasker, jeg har, er alle vinter/helårsmodeller. Fredag var jeg i Rødovre Centrum med min gode veninde Mette, og her fandt jeg endelig en taske, jeg syntes om. Desværre var alle modeller i det design kæmpe store, og eftersom den skal bruges, når jeg skal på arbejde, ikke på weekendtur, syntes jeg ikke, nogen af dem var noget. Jeg var nu alligevel lidt opsat på at få en ny taske, og tænkte at det da ikke kunne være rigtigt, at de kun fandtes i store størrelser, så jeg søgte hjælp hos min gode ven Google, og vupti - der var selvfølgelig en mindre model. Den skulle jeg så lige have lokaliseret, og det viste sig, at Neye på Fisketorvet havde en enkelt tilbage, derfor turen til Fisketorvet og dermed de tabte bilnøgler.

Da der ikke er yderligere billeder fra min dag, er her et billede af min nye taske.

Efter turen til Fisketorvet kørte jeg ud til min mor for at gennemgå hendes hus for vedligeholdelsesprojekter. Min mor har altid været vandt til, at min morfar og før ham min far sørgede for, at huset var tip-top. Nu 6 år efter min morfars død, og 10 år efter han ikke længere kunne male og lign., trænger huset til at blive kigget på, og når bygningsvedligehold nu er det, jeg kan, var det jo nærliggende at gå i gang med. Det viste sig efter et par timers kiggen og skriven ned, at huset faktisk er i god stand, især taget i betragtning at det et typehus fra 1971, som ikke er bygget af højkvalitets materialer. Tilbage er nu kun at få lavet en to-do liste og gå i gang med de mange småopgaver. Sjovt nok flest til elektrikeren ;-) Jeg var vist ikke overdrevent flittig, da jeg boede hjemme.

Næste stop på min handywoman-tur var hos min moster og onkel, som jeg havde lovet at hænge en lampe op for. Vi havde aftalt det for længe siden, og nu havde min onkel så været i Bauhaus og købe en lampe, ganske vist en udstillingsmodel, men det skulle jo ikke betyde noget - NOT!

Selve lampen var simpel nok, et konsol, lampens bund og en top i glas. Jeg fik den gamle lampe (en lækker 70'er model i plastik) ned, og begyndte at sætte den nye op. Det var bare som om, at tingene ikke helt passede sammen: Hvis man satte konsollet op, som anvist, kunne man ikke samle selve lampen, hvis der skulle være en pære i, og det skulle der jo gerne. Efter lidt moslen med lampen nåede vi til den konklusion, at de forskellige dele næppe var "født" sammen, ligesom der helt sikkert manglede en gummipakning til at tætne med, men den har de selvfølgelig heller ikke skulle bruge Bauhaus' udstilling. Nu skal der jo mere til at slå mig ud, og det lykkedes da også at få det hele samlet ved hjælp af et par små tricks.

Desværre var der bare ikke meget lys-i-lygten-lille-mor. Hmm... hva' nu?

Lampen ned igen og måle, jo, der var strøm på. Mystisk... I mellemtiden havde min moster lavet kaffe, så over en kop kaffe begyndte jeg at skille dyret ad, og bedst som jeg var ved at splitte det hele ad til atomer, opdagede jeg en lille dims på selve lampen. Nåååhr! Den havde indbygget luxmåler, så den først tænder, når det bliver mørkt. Det forklarede så også det stykke tape, jeg til at starte med, uden at tænke nærmere over det, havde krattet af. Det har selvfølgelig siddet der, for at lampen kunne tænde i Bauhaus' udstilling. Så blev man så klog.

Desværre lykkedes det mig under lampe-projektet at få en metalgrat fra en skrue ind i spidsen af min pegefinger - AV. Det tog 20 minutter at "operere" den ud, da jeg kom hjem.

Således op-lyst kørte jeg hjem igen, og resten af dagen bliver noget med en kande te, sofa og Kommisær Barnaby i fjerneren. Der er langt imellem, der er noget, jeg for alvor gider se i tv, men Barbaby synes jeg er ok. En intelligent krmi som man er nødt til at følge med i fra start til slut, og hvor man ikke gætter, hvem morderen er efter 20 minutter.