Nogle gange skal man inspireres for at se sine støvede, hengemte ting i et nyt lys. Således skete det for mig idag.
Jeg har købt Boligmagasinet og sad og kiggede billeder. Det handlede bl.a. om at bo med kunst, og der var vist en collage, hvor der mellem forskellige andre ting var en Bjørn Wiinblad plakat. Jamen hov! Sådan en har jeg da! Eller rettere sagt, sådan en havde min mor, og selvom jeg ikke er sååå vild med den, havde jeg gemt den fordi den "ligesom bare altid har været det".
Så efter en tur ind i bunden af skabet, står jeg nu med et fint stykke retrokunst, jeg vil finde anvendelse for. Umiddelbart kunne jeg godt se den sammen med noget moderne, men det skal jeg lige fintænke.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar