søndag den 8. juli 2012

Tæt på en verdens sensation

Den sidste uge af juni blomstrede Amorphophallus Titanium for første gang i Danmark, og eftersom det skete få meter fra mit kontor, havde jeg mulighed for at følge forløbet tæt. Der er visse fordele ved adgang til Palmehuset uden for åbningstid.

Udover at det er første gang planten blomstrer i Danmark, er det også noget omverdenen bemærker. I hvert fald den botanisk interesserede del. Det sker nemlig kun et par gange om året i botaniske haver verden over.
"Vores" plante er en gave fra Botanisk Have i Bonn, og jeg vidste fra Cecilie og Kristian, som bor i Bonn, at det også der er et tilløbsstykke.

Selvom jeg ikke er planteinteresseret, må jeg indrømme, det var en stor oplevelse. Især i løbet af torsdagen, hvor man kunne se forskel fra time til time. Planten, der også er kendt for sin ådselslugt, toppede torsdag aften, hvor den også lugtede mest. Hverken torsdag eftermiddag eller fredag morgen var lugten særlig kraftig. Eller også er jeg bare hærdet af mine år på Zoologisk Museum med kontor ved siden af konserveringen ;-)

Billederne er taget fra den 20/6 til 5/7, billederne hvor blomsten er på vej til at springe ud er taget d. 21/6 med et par timers mellemrum, og billederne, hvor den er sprunget, ud er taget tidligt om morgenen d. 22/6.

20. juni 2012 om morgenen.

21. juni 2012 ved 14-tiden.

21. juni 2012 ca. 15.30.
22. juni 2012 om morgenen.

22. juni 2012 om morgenen.
22. juni 2012 om morgenen.
25. juni 2012 om morgenen.
27. juni 2012 om morgenen.
5. juli ved 11-tiden.

Ingen kommentarer: