Min anden dag i Bonn startede med en løbetur langs Rhinen. Som sagt lå Cecilie og Kristians lejlighed 5 minutters gang fra Rhinen, og Rhin-promenaden var da også ganske traffikeret af løbere. Mine løbesko har efterhånden været med mig på indtil flere ferier. Det er muligvis lidt nørdet at slæbe dem med, men bortset fra vægten i kufferten synes jeg, det er dejligt at få løbet en tur, selv om jeg er på ferie, og så giver det nogle oplevelser, man ellers ikke ville få. F.eks. Rhinen i morgenlys, med bjerge i baggrunden og flade pramme der sejler forbi - en dejlig start på dagen :-)
Efter morgenmaden tog jeg på egen hånd til Köln, uden så mange andre planer end at se domkirken. På trods af mit sparsomme tyske lykkedes det at købe en togbillet i automaten, og efter ½ times togtur var jeg i Köln, hvor den gigantiske domkirke ligger lige ved banegården (i Köln er der lidt mere belæg for at tale om en banegård).
Domkirken i Köln.
Kölns domkirke er enorm! En kæmpe klods af en kirke, som man var mere end 600 år om at bygge, og som til forveksling ligner Nidaros i Trondheim, Westminster Abbey i London og Notré Dame i Paris. Og som i lignende store kirker, er den mere en turistattraktion, end en kirke. Horder af turister med kameraer, japanere i flok med solhatte osv. myldrede rundt. Kirken var meget imponerende, og havde en mange smukke glasmosaikker af både ældre og nyere dato, som sollyset stod smukt ind af.
Kirkerummet.
En af glasmosaikkerne.
Et lille sidekapel.
Efter at have set kirken spiste jeg frokost, og brugte eftermiddagen på at shoppe rundt i byen. Köln har et stort romersk-germansk museum lige ved domkirken, men oldtids-dimser interesserer mig mildest talt ikke, og deres museum for brugskunst, som jeg gerne ville se, var lukket pga. ombygning. Så var der beskrevet en rute i guidebogen, forbi 12 romanske kirker, men nej... SÅ interesseret er jeg heller ikke i romanske kirker ;-)
Jeg brugte i stedet tiden i div. butikker på Kölns gågade, men det må siges at være skuffelse. Butikker var der nok af, og grimt tøj og sko var der endnu mere af. Det er svært at sætte ord på, hvad det er, der gør det eksakt grimt, men den bedste beskrivelse er nok, at det enten er enormt damet og nobelt til rigtige "damer", eller også lidt for 80'er-agtigt - for farvet, for blankt, for... I hvert fald ikke min smag. Og så var der ikke meget variation i butiksmassen - på mindre end ½ km kunne man møde den samme kædeforretning 2-3-4 gange.
At det eneste tyske tøjmærke, vi kender i Danmark (altså bortset fra Lagerfeld og Hugo Boss og den slags), er Esprit, er nok ikke så underligt. De laver på trods af det tyske ejerskab pænt og velsiddende tøj af god kvalitet, og min shoppetur endte da også med et par shorts fra Esprit, som jeg ligeså godt kunne have fundet i København. Dertil kom en neglelak, og så gav jeg op overfor varmen, en 28-29 gr. og solskin, og fandt en icelatte hos Starbucks, som jeg drak, mens jeg skrev et par postkort hjem.
Tilbage i Bonn spiste jeg aftensmad hos Cecilie og Kristian, og nu hvor temperaturen var mere udholdelig, kunne vi drikke aftente på deres dejlige, men sydvendte terrasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar