Bonn - part one

Første del af min sommerferie gik til Bonn i Tyskland, hvor min veninde Cecilie har bosat sig, da hendes mand Kristian har fået arbejde hos FN. Umiddelbart var Bonn eller for den sags skyld Tyskland ikke et rejsemål, jeg sådan havde på drømmeferieønskelisten, men da nu lejlighed bød sig, tænkte jeg, at det kunne være en fin mulighed for dels at besøge Cecilie og Kristian, og dels for at se noget jeg ellers ikke ville have set.

Man kan ikke flyve direkte fra København til Bonn, og da det generelt er noget bøvl at flyve (en masse ventetid og security-halløj) og især er noget bøvl at skulle mellemlande, havde jeg besluttet at tage toget. Det blev så til et nattog, da det dels gik næsten direkte og dels gav mig en hel dag i begge ender af ferien. Så lidt over kl. 18 mandag ankom jeg til Københavns Hovedbanegård, hvor jeg vekslede penge hos Forex og købte en sandwich til aftensmad, inden jeg begav mig ud ad perronen til min sovevogn.

Det viste sig, jeg skulle dele kupé med en skotsk pige, der kom fra Stockholm og skulle hjem til Skotland med tog via København og Amsterdam. Hun "didn't like flying", så hun tog altid toget. Hm... "afraid of flying" er vist mere sandsynligt, hvis man tager toget SÅ langt. Men hun var vældig flink, og vi småsnakkede lidt, inden toget afgik kl. 18.53, hvorefter hun begav sig mod bistrovognen, mens jeg guffede sandwich.

Jeg var ikke klar over, der var bistrovogn med toget, og ej heller at der blev udleveret kildevand i lange baner, samt serveret morgenmad på sengen, så jeg havde rigeligt med forsyninger i tasken. Sovevognskonduktøren kom og spurgte, hvornår jeg ville vækkes, og om jeg ønskede te eller kaffe til morgenmaden, og med udsigt til en rigtig seng med dyne og pude, var det en meget positiv oplevelse.

Jeg har rejst med nattog i Norge og Sverige, hvor standarden er meget høj, og nattoget sydpå var bestemt ligeså godt. Eneste minusser var, at sengen var redt ved afgang, så man måtte sidde på sin seng det første stykke, og så at der var ca. 100 gr. i kupéen, fordi der af uransagelige årsager var varme på. Det første var til at leve med, det sidste medførte, at jeg sov elendigt. Det skal ikke undre mig, hvis der så ikke er varme på om vinteren... ;-)

Udover den ulidelige varme, sover man måske ikke vildt godt i et tog, men man kan bevæge sig, ligge udstrakt og få hvilet i modsætning til i en flyver. Dertil er det billigt, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg begiver mig med nattog ud i Europa.

Vel ankommet til Köln kl. 6 næste morgen tjekkede jeg afgangstavlen og fandt et regionaltog til Bonn, hvor Cecilie hentede mig på banegården. Jo, jo, den tidligere forbundshovedstad har naturligvis en banegård, selv om den ikke er ret stor.

Der var ca. 5 minutters gang til deres lejlighed (og, skulle det vise sig, til alt andet i byen), hvor Kristian ventede med morgenmad. Efter morgenmaden tog Kristian på arbejde, og jeg fik forevist lejligheden og taget et bad, inden Cecilie viste byen frem.

Bonn må, da den var hovedstad i Tyskland, have været en af verdens mindste hovedstæder, for det er ikke nogen stor by. Fra Cecilie og Kristians lejlighed var der ca. 5 minutters gang til centrum, til banegården, til Rhinen osv. Indbyggermæssigt svarer Bonn nogenlunde til Århus, men geografisk tror jeg, den er lidt mindre. Det var i hvert fald lige meget, hvilken retning man gik, så gik der ikke længe, før man var tilbage, hvor man var for lidt siden, eller også havde man været der tidligere. Til gengæld er det en meget hyggelig by, og imodsætning til mange andre tyske byer har den ikke lidt stor skade under krigen, så der er stadig gamle huse, kirker, en rest bymur og et gammelt kurfyrsteslot.

Domkirken set fra klostergården.

Cecilies og min gåtur tog ca. 4 timer og bragte os ned til Rhinen, forbi kurfyrsteslottet, rundt i centrum og til botanisk have, og vi brugte også en times tid på at spise frokost. Så nej, ikke nogen stor by.

Et palæ i botanisk have.

Fra botanisk have.

Hjemme igen begyndte nattens manglende søvn at indhente mig, så jeg tog lige en halv time på langs (som vist blev til en time), og følte mig nærmest jetlag'et, da jeg stod op. Tænk, at man kan få jetlag af at køre med sovevogn. Efter at være blevet vækket til live igen af en dejlig kop te (Cecilie har heldigvis ligeså stort "mis"brug af te som jeg), spiste vi aftensmad, og så begav vi os til Beethovenhaus, hvor vi skulle til koncert.


Beethoven er født i Bonn, og derfor har byen selvfølgelig et Beethovenhaus med en lille koncertsal. I det hele taget kunne jeg forstå på Cecilie og Kristian, at Bonn på trods af dens størrelse har alt, hvad en hovedstad skal have af teater, koncerter, opera, museer, butikker osv.


Det var måske lidt ambitiøst at skulle ud samme aften, som jeg ankom, men det var den eneste koncert, der var, mens jeg var i byen, og jeg ville ikke gå glip af at høre bl.a. Beethoven i hans egen hjemby.
Koncerten var en skøn oplevelse, en lille og lidt dramatisk udseende pianistinde, der spillede fantastisk, og en sal med en virkelig god akustik. På programmet var Beethovens klaversonate i f-mol, samt mindre stykker af Chopin, Ravel, Felix Mendelssohn Bartholdy og en moderne komponist ved navn Tzvi Avni.


Vejret havde været fantatisk, og det var i en skøn sommeraften med lun luft og blødt mørke, vi gik hjem (igen 5 minutters gang).

En smuk blomst i Bonns botaniske have.