Træning, træning, træning

Den står på træning! Hundetræning, orkestertræning og løbetræning. Og det hele skal helst toppe i løbet af de kommende 14 dage.

Mandag d. 30. august skal jeg løbe DHL-stafet med arbejdet, søndag d. 5. september til agilitystævne med Pluto, tirsdag d. 7. september skal SPO spille til indvielsen af Den Elektriske Storebæltsforbindelse med deltagelse af Dronningen, og søndag d. 12. september skal jeg løbe IN Kvindeløb.
Jeg tvivler på, alle tre discipliner topper, og sådan som året indtil videre er gået, er mine ambitioner ret beherskede...

Det kunne være fedt at komme under den halve time på 5 km'eren, men det kommer jeg ikke nu, så jeg deltager for at være med, og for at holde løbestilen ind i efterået. En lang og varm (meget varm) juli, hvor jeg kun fik løbet, hvis jeg kom tidligt op i week-ender og ferie, efterfulgt af en august med heftig regn, har sat sit præg på min form. Jeg blev vældig glad, da jeg på Berlingske.dk læste en artikel af Chris McDonald, som skrev, at selv eliteudøveres præstation var nedsat i varmen. Tak for det! Selv kl. 7 om morgenen var det ulideligt, og jeg følte, mine lunger var på vej ud på vrangen. Jeg har ikke noget imod at løbe i regnvejr, det kan faktisk være meget behageligt, men når det står ned i stænger, og jeg er gennemblødt efter 10 meter, så gider jeg altså ikke.
Så... det må gå som det kan, 5 km er ikke længere, end at man kan gå, hvis det kniber.

Pluto har oven på foråret og sommerens træning og adfærdsbehandling vist sig som en lille superhund. Super koncentreret, opmærksom og med god kontakt, kombineret med hans sædvanligt høje tempo og glæde. Helt fantastisk at opleve :-) Søndag d. 5. september skal vi til venskabsstævne i Taastrup Agility Klub, og vi er tilmeldt i super-begynder klassen. Jeg tager mest afsted for at få en hyggelig dag med hundevennerne, og for at få noget konkurrenceerfaring.
Der er mange ting, der, selv om de er forskellige, er ens at arbejde med, når man spiller musik og træner hund. Det er den lille daglige dosis, der gør at man til sidst kan, man kan ikke nøjes med at øve/træne en gang om ugen. Nogle gange må man dele øvelsen/musikken op og tage et par takter/et delmoment af gangen, f.eks. lære den svære slutning, inden man sætter det sammen.
Det samme tror jeg gælder med konkurrence/koncert-delen. Man skal have noget "kamperfaring", før man slapper så meget af, at omgivelserne er mindre væsentlige for præsentationen.
Jeg assisterede på et tidspunkt i et orkester, der spillede 3, måske 4, koncerter på et år. Vi skulle spille 2 x 30 minutters julemusik som "baggrundsstøj", mens gæsterne ankom til en juletræsfest. De (altså orkestret) var helt kørt op, vi skulle møde 1 time før, holde forprøve osv. Og det gjorde vi så.
I SPO spiller vi ca. 20 koncerter om året, og den eneste, hvor vi møder 1 time før, er vores forårskoncert. Resten klarer vi med ½ time før, en stemmetone et par minutter før tid, og så er vi klar.

Ingredienserne til de kommende uger...

Jeg har spillet flere hundrede koncerter, og synes det er SÅ fedt at trykke den af, samtidig med jeg slapper af med det. Efter et par lydighedsprøver med Pluto kan jeg godt mærke, at jeg ikke er helt så meget hjemme i ringen, som jeg er på scenen. Jeg skal lige lære de nye spilleregler at kende, hvad må man i ringen, hvad må man ikke, hvornår må man gå udenfor ringen osv. Så derfor er målet med agilitystævnet først og fremmest hygge og kamperfaring.

Og så er der jo lige koncerten i Høng, hvor Dronning Margrethe indvier Den Elektriske Storebæltsforbindelse (altså sammenlægningen af el-nettet i Øst- og Vestdanmark). Det kommer helt sikkert til at gå godt, meeeen med fine gæster og et eventbureau som betaler (og her kan vi måske hente flere jobs i fremtiden), skal det naturligivs lyde godt. Og spiller vi ligeså godt, som vi har gjort det sidste onsdage, bliver det SUPER. Om det er udsigten til, at vi skal spille for fine mennesker, eller at vi snart skal have ny dirigent, ved jeg ikke, men jeg skal lige love for, der er smæk på - på den fede måde, med fortegn, nuancer og hele udtrækket. Vi er næsten fuldt besat, mangler en es-cornet og et horn, og tænk hvis vi spillede så godt hver gang. Måske kommer vi til det, når der kommer en ny og svinger pinden? ;-)

Og så er jeg iøvrigt blevet lidt doven, hvad billeder angår. I stedet for at pakke kamera ud, hver gang jeg vil lægge noget på bloggen, er jeg begyndt at bruge kameraet i min telefon. Derfor den lidt dårligere fotokvalitet.