Min "lille" fætter, kusine og jeg har efterhånden lavet vores egen juletradition. Vi mødes en eftermiddag inden jul, hvor min kusine og jeg øver julemusik, mens min fætter pusler med sin computer, og så spiser vi slik og kage og drikker varm kakao. Det er andet år vi gør det, og det er super hyggeligt :-)
Min kusine begyndte at spille tværfløjte sidste år, og jeg skal da lige love for, det er rykket siden sidste jul. Hun tog den ene julesang efter den anden direkte fra bladet. Det er ret sejt, når man kun har spillet i knap 1 1/2 år.
Jeg kan ikke transponere fra bladet, men skal have skrevet cornetstemme inden juleaften. I stedet spillede jeg klaver til, det foregik efter det bibelske system (søg og du skal finde), og taget i betragtning hvor længe det er siden jeg sidst har spillet klaver, gik det rimeligt.
Eva og jeg har nu fire salmer på programmet, alle efter det julehæfte både jeg og min far har, så vi kan lave en lille familie trio med fløjte, cornet og klaver. Hvis min fasters tennisalbue vil kan trioen blive til en kvartet med guitar.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar