tirsdag den 4. december 2012

Juleblog 4. december

I dag er det tirsdag, og det betyder normalt løbetræning, men idag og de kommende to måneder må løbetræningen vente, jeg skal nemlig til Svogerslev og øve nytårskoncert med Svogerslev Brass Band.

Jeg har spillet i orkestret for et par år siden, men måtte sige farvel, da tiden ikke var til at spille, og navnlig få øvet, til to orkestre om ugen. Det der arbejder tager alt for meget af ens gode fritid.

Ved et tilfælde fandt jeg ud af, at SBB var i underskud af cornetter, og at jeg var velkommen, hvis jeg havde lyst til at spille med til deres årlige nytårskoncerter. Jeps! Det kunne jeg ikke sige nej til. Det er hårdt, og det kræver mange timers øvning, men det er en kæmpe fest. Og så er SBB fyldt med søde og hyggelig mennesker, der alle er rigtig dygtige spillemænd og koner. Me like!

Billedet er fra koncerten i 2008, hvor Jesper Lundgaard var solist. Jeg synes ikke, det er så længe siden, men tiden går som bekendt. Solist i 2013 er Erann DD, og jeg glæder mig til at fyre den af sammen med SBB d. 19. og 20. januar 2013.


Billedet er lånt her: www.svogerslevbrassband.dk

Ingen kommentarer: