søndag den 23. december 2012

Juleblog 23. december

Med julefreden og Lillejuleaften kom en snestorm drønende henover landet og ikke mindst juletrafikken.

Sammen med min far og papmor skulle jeg køre til Svendborg, og af forskellige årsager kom vi først afsted netop, som snestormen ramte. Men den slags slår ikke min far ud, vi havde jo både vinterdæk på bilen, og skovl og tov med så hvad skulle problemet være?
Efter 3 1/2 time gennem sne, snefygning og på veje dækket af ren is nåede vi min farmor i Svendborg, hvor resten af familien ventede.

Cecilie, som har udfordret mig med julebloggen, har tidl. vist billeder af Storebæltsbroen set fra forsædet af bilen, så til ære for hende, er der et brobillede på dagens blogpost. Det andet billede er taget på landevejen mellem Roskilde og Ringsted.



Ingen kommentarer: