torsdag den 31. december 2009

Blog'in Happy New Year!

Så blev det d. 31. december og dermed slut på 2009 - året hvor jeg blandt meget andet begyndte på en blog.
Det er der indtil videre kommet 48 indlæg af varierende længde og kvalitet ud af. Som I måske har konstateret, er der både stavefejl og mærkelige opsætninger undervejs, og ja, indrømmet der er grænser for, hvor meget tid jeg bruger på at læse korrektur og fifle med opsætning osv. Jeg bruger så rigeligt af min tid på arbejde bag skærmen, og hvis ikke al min fritid skal gå på samme måde, er der grænser for, hvor meget opmærksomhed bloggen får. På trods af det håber jeg, den stadig er sjov at læse :-)

Jeg oprettede bloggen for at holde mine venner og bekendte især i udlandet orienterede om, hvad jeg sådan går og laver. Lige pt. er det kun min veninde Cecilie, der er udenlands, hun blogger også på http://www.chezcecilie.blogspot.com/ Og med lidt hjælp fra blog, msn, digitalkamera og mail, lykkes det at holde kontakten.
Men jeg ved også at flere af mine venner og familiemedlemmer, som jeg oftere ser, læser med, og til jer alle skal lyde et:


Godt nytår 2010!


Billedet er lånt på syddjurs.dk

Ingen kommentarer: