Min stue og lidt af mit soveværelse har fået en makeover. Da jeg boede hjemme, flyttede jeg tit om på møblerne på mit værelse og billederne på væggene, men efter jeg flyttede hjemmefra, blev jeg lidt mere mør over væggene ift. huller, og lidt mere doven hvad angik flytteriet. Det endte så med, at møblerne i min stue kom til at stå nogenlunde samme sted i de 8 år, jeg har boet her. Det syntes jeg sådan set, der skulle gøres noget ved, men hver gang jeg begyndte at overveje det, strandede mine planer, inden jeg kom igang.
Men hvad gør man så, når man synes, hjemmet trænger til lidt mere end en kærlig hånd? Man allierer sig med en veninde, der selv indretter sig smagfuldt og hyggeligt, og får hende til at hjælpe. Som sagt så gjort! Og sikke et resultat :-)
Min veninde Cecilie kom på besøg før jul, og foreslog lidt flytten rundt på møblerne, lidt omarrangering af nips osv. Hm... "jamen, hvad så med mine højtalere?" sagde jeg, med skræk i stemmen. Altså, mine højtalere er jo meget vigtige for mig. For slet ikke at tale om det højtalerkabel, jeg KØBTE til dem (det var første gange i mange år, jeg købte kabel, men når mu man har købt højtalere for 1000-vis af kroner, så skal kablerne jo følge med).
Og jeg fortsatte "ja, billederne hænger sådan, fordi der var et søm til dem der", der skal jo ikke laves for mange huller i væggene.
Disse argumenter tog Cecilie sig ikke af, og jeg besluttede mig til, at hvis der skulle være fidus i at spørge hende om hjælp og råd, ja så skulle jeg også gøre noget af det, hun foreslog.
Og hold da op, hvor der skete ting og sager! I løbet af nogle timer havde vi fået indrettet "spisestue", "sofahjørne" og "bibliotek" i min 16 m2 store stue, lavet en hyggekrog i soveværelset, og jeg havde fået skrevet en liste med idéer og forslag til ting, der kunne gøres.
Okay, indrettet er måske så meget sagt - rammerne var sat i form af ændret indretning, resten dvs. ordning af bøger, syning af nye pudebetræk, ophængning af billeder, placering af nips og den slags manglede. Men det kunne da ikke tage så lang tid, tænkte jeg. Tø-hø! Snydt igen...
Heldigvis skulle jeg jo ikke være hjemme i julen, så det gjorde ikke så meget, at det lille hjem henlå i kaos, men det har godt nok været en lidt større omgang, end jeg lige troede. 2. juledag var jeg ikke så meget hjemme, men jeg fik startet på at sy puder, og det blev jeg færdig med i dag til formiddag efter en ihærdig indsats med ømme skuldre og ryg til følge. Resten af dagen har jeg brugt på at hænge billeder op og justere detaljerne. Men nu er jeg næsten i mål, og lige pt. mangler bare lidt oprydning, rengøring og så at få taget julepynten ned og sat dagligdags-tinge-dims frem. Det bliver på fredag, måske først på lørdag. Jeg plejer at pille julepynt ned d. 1. januar til tonerne af nytårskoncerten fra Wien.
Her og nu sidder jeg og kigger på en ramme, jeg har givet guldspray, og overvejer om jeg er tilfreds, eller jeg skal købe en ny. Forklaring: Jeg har nogle gamle sort-hvid billeder efter min mormor, og de fleste af dem sidder i guldfarvede rammer, bortset fra et par stykker, der sidder i en træfarvet RIBBA-ramme fra Ikea. De har ikke hængt sammen før, men det skal de nu, og derfor har jeg givet RIBBA-rammen guldspray. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er ok, eller om det ligner en juledekoration, men det hjælper nok også at kigge på sagen i daglys.
Der kommer et billede til kommentering på bloggen i morgen, jeg gider ikke finde fotoapparatet frem nu ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar